Ændring af dagpengeregler rammer bredt

Ikke kun skuespillere, musikere og andre kunstnere mister retten til supplerende dagpenge, hvis regeringens forslag til ændringer af dagpengereglerne vedtages. De seneste tal viser, at 44.000 lønmodtagere ikke ville have fået supplerende dagpenge i 2007, hvis reglerne var blevet indført på det tidspunkt

Flere rengøringsassistenter, kontorassistenter og servicemedarbejdere end kunstnere vil miste retten til supplerende dagpenge, hvis regeringens forslag til ændringer af dagpengereglerne i den ny Jobplan vedtages.
Det viser en opgørelse, som FTF har foretaget pÃ¥ baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. 

Regeringen foreslår i sin Jobplan en stramning af varighedsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det vil betyde, at deltidsbeskæftigede, der arbejder under 29,6 timer om ugen, højst kan modtage supplerende dagpenge i 26 uger inden for 156 uger – svarende til tre år. Sker det, vil godt 44.000 personer miste retten til supplerende dagpenge, viser de nye FTF-beregninger.

Mange faggrupper bliver ramt
Tidligere har der været meget fokus på, at det i høj grad er de kunstneriske grupper, der benytter sig af supplerende dagpenge. Men opgørelsen viser, at det i højere grad er andre faggrupper, som bliver ramt. På Top-Fire-listen er medlemmer i 3 F’s og HK’s a-kasse, Kristelig a-kasse og Offentligt Ansattes a-kasse. Blot i 3 F’s a-kasse mister 9.000 personer retten til supplerende dagpenge.

Samlet set bliver 24.000 personer berørt på LO-området, og det drejer sig om ca. 7.100 på FTF-området. Også på AC-området vil mange miste retten til supplerende dagpenge, idet ca. 3.300 vil være omfattet, hvis regeringens forslag gennemføres.

Baggrunden for, at sÃ¥ mange bliver berørt, er, at regeringens forslag vil ramme bÃ¥de a-kassemedlemmer med og uden frigørelsesattest. Desuden vil deltidsforsikrede fÃ¥ halveret den periode, hvor de har ret til supplerende dagpenge. Den tredje Ã¥rsag er, at den referenceperiode, som den ledige pÃ¥ supplerende dagpenge har, vil blive mere end fordoblet fra 70 uger til tre Ã¥r.