Ældre i aktiveringssucces
Ældre ledige klarer turen tilbage til arbejdsmarkedet lige så godt som yngre ledige, når aktiveringen vel at mærke består af målrettede uddannelsesforløb med tæt tilknytning til den efterfølgende arbejdsplads. FTF mener, at der skal sættes tidligere og mere målrettet ind overfor de ældre ledige, der i dag vejer tungt i statistikkerne over langtidsledighed
Hvis CV’et siger 50 år eller mere, er det så godt som umuligt at få et nyt arbejde, hvis man først er blevet fyret fra sit gamle. At det er alderen – og fx ikke uddannelsen – der afgør, om ledigheden bliver en langtidsaffære, dokumenterer statistikkerne over danskernes langtidsledighed til fulde.
Men det er et billede, der bliver vendt op og ned på, når aktiveringen består af lige dele målrettet uddannelse, samarbejde med erhvervslivet, praktik og eventuelt efterfølgende jobtræning. Private firmaer, som i samarbejde med faglige organisationer, A-kasser og AF udvikler målrettede forløb, har i øjeblikket stor succes med at omskole ældre ledige med en baggrund som fx finansansatte, it-folk, kontorassistenter og sekretærer.
Et firma som Akantus Aps., der laver aktiveringsforløb for Vejle, Viborg og Århus Amter, har fx en høj succesrate, når ledige finansfolk gennemgår et skræddersyet forløb til revisionsassistent eller en lignende stilling, fortæller direktør Bodil Aarup.
”Mellem 80 og 100 procent af kursisterne får job indenfor et halvt år efter forløbet. Og de ældre klarer sig mindst lige så godt som de yngre. Arbejdsgiverne er ofte meget overraskede over, hvor dygtige de ældre kursister er, når de har været hos os”, siger Bodil Aarup.
Også firmaet IBS Data, der tager flere forskellige erhvervsgrupper på omskolingsbænken, kan fremvise gode resultater med skræddersyede aktiveringsforløb for ældre.
”De ældre klarer sig lige så godt. Generelt siger vi, at mellem 1/3 og 2/3 forlader os med et ansættelsesbevis i hånden,” siger Birgit Nikolaisen, der er uddannelseschef i IBS, der står for aktivering af blandt andet finansfolk, it-konsulenter, ingeniører og HK’ere.
Tæt på erhvervslivet
Succesen forklares med en tæt kontakt til arbejdspladserne – foruden et ihærdigt arbejde med visitering, coaching, jobtræning, samtaler, mv. med den enkelte ledige. Dertil kommer det tætte samarbejde med faglige organisationer, a-kasser og AF både før, under og efter forløbene.
Det århusianske firma Akantus startede i sin tid deres forløb på grund af efterspørgsel fra revisorer, der havde svært ved at finde dygtige assistenter.
”Det er revisorer, der underviser, og det giver et stort netværk, som i høj grad er med til at få de ledige, og i høj grad også de ældre ledige ind i virksomhederne, både i praktik og senere i jobs”, siger Bodil Aarup, der regner med, at mere end halvdelen af de ledige er 50 plus.
”Når de først er kommet inden for døren hos arbejdsgiverne, er de god arbejdskraft. De skal sælge sig selv på deres erfaringer og arbejdsmoral,” siger Bodil Aarup fra Akantus.
Et år efter er det for sent
Både i Akantus og IBS Data er der ingen tvivl om, hvad der også batter:
”Dem der klarer sig bedst, er dem, der kommer i gang tidligt. Der er simpelthen ingen grund til at vente på, at især de ældre ledige, har gået derhjemme i et år. De har måske en aftrædelsesordning, de får en række afslag fra arbejdsgivere, økonomien er sådan set i orden, og så luller de sig ind i en forestilling om, at de ikke er attraktive på arbejdsmarkedet længere. Det accepterer vi ikke”, siger Birgit Nikolaisen fra IBS Data, der søger EU-fonde til tidlig aktivering af ledige.
I dag siger loven, at man skal være ledig i et år, før man har ret til uddannelsesaktivering.
”Vi skal ikke hovedløst aktivere og give folk den uddannelse, de sådan lige føler for. Det skal være meget erhvervsrettet, og man skal lave en ordentlig research, så man ved, hvad det konkret er, der efterspørges af virksomhederne. Det er jo ikke opbevaring, dette her,” siger Birgit Nikolaisen.
FTF ønsker særlig indsats til ældre
”Når ældre ledige søger job på baggrund af en annonce, får de aldrig lov at komme ind ad døren til en jobsamtale. Og når man først har fået afslag efter afslag i et halvt eller et helt år, så mister man i høj grad selvtilliden og troen på, at man er noget værd på arbejdsmarkedet. Så konkluderer de ældste i selvforsvar, at det kunne da godt være, at man skulle gå på efterløn. Det er det, vi kan se i statistikkerne”, siger Lisbeth Wilster, faglig sekretær i FTF.
Det er Lisbeth Wilsters erfaring, at det er særlig vigtigt for de ældre, at der bliver sat hurtigt og målrettet ind, så snart ledigheden rammer.
”Vi ved i dag, at det, der nytter noget, er målrettet opkvalificering med en stærk tilknytning til aftagersiden. Ikke mindst for de ældre. Det kan næsten ikke nytte at lave noget, hvor man ikke har arbejdsgiverne med. Praktikken er fx uhyre vigtig”, siger Lisbeth Wilster.
FTF har tidligere rettet en kritik mod lovgivningen, der i dag siger, at man skal være ledig i et år, før man har ret til uddannelsesaktivering.
”Vores erfaringer i FTF siger i høj grad, at der ikke er nogen grund til at vente, især ikke, når det handler om de ældre. Hvis den lediges jobsøgning baseret på hidtidigt netværk og eksisterende kvalifikationer ikke har givet pote i løbet af en tre-seks måneder, så gør den det sandsynligvis slet ikke. Så kan vi politisk lige så godt vende ansigtet mod musikken, og bruge de redskaber der skal til”, siger Lisbeth Wilster.
De ældre er mest ledige
Når man først er blevet ledig, er alder en væsentlig barriere for at returnere til arbejdsmarkedet, viste en FTF-undersøgelse i sidste nummer af Resonans.
Langtidsledighed rammer især de ældre – uanset den lediges uddannelse og fag.
Hele 24 procent af de ældre, der var ledige i 2. kvartal 2004 var langtidsledige. Af de ledige under 29 år er kun 4 procent langtidsledige. Det siger tallene, hvis man kigger på samtlige A-kasser i landet.
For FTF-grupperne er tendensen endnu stærkere, idet 26 procent af de ældre ledige var langtidsledige, mens det kun gjaldt for to procent af de unge under 29 år. Her er langtidsledigheden især udbredt blandt datamatikere, ledige fra FTF-A og Lærernes A-kasse.
I den nævnte undersøgelse har FTF defineret langtidsledighed som ledighed i mindst 80 procent af tiden de sidste tre år.
