60.000 flere i job – mange år før en ny efterlønsordning

De 40-59-årige danskere vil gerne blive to år længere på arbejdsmarkedet, end de ellers havde tænkt sig, hvis bare de får mulighed for en mere gradvis tilbagetrækning, viser en ny opinionsundersøgelse. ”En efterlønsreform slår tidligst igennem om 10-15 år. Hvorfor gør vi ikke mere allerede nu for at fastholde al den arbejdskraft gennem en roligere afsked med arbejdslivet?”, spørger FTF’s formand.

Den danske beskæftigelse kunne allerede på kort sigt øges med knap 60.000 flere, hvis overgangen mellem arbejdslivet og efterlønnen blev mindre brat. En ny undersøgelse, som FTF’s magasin Resonans har fået foretaget af Catinét, viser, at rigtig mange danskere er villige til at udskyde deres totale afsked med arbejdsmarkedet med både to, tre og fire år – og nogle endda endnu længere - hvis de kan få en nedsættelse af deres arbejdstid og delvis dækning for den tabte løn.

I alt er 1.013 personer blevet interviewet af Catinét, men i de her anvendte tal er førtidspensionister, der er permanent uden for arbejdsstyrken, sorteret fra. Tallene bygger derfor på svar fra i alt 958 personer i alderen 40 til 59 år.

FTF har på baggrund af svarene beregnet, hvor meget beskæftigelsen kunne øges allerede her lang tid før, de ventede reformer af efterlønnen træder i kraft. Og det er meget:

I gennemsnit viser de 40-59-årige sig villige til at udskyde efterlønnen med to år og tre måneder, hvis de kan få lavere arbejdstid med delvis løndækning. Handler de i overensstemmelse med deres svar, vil det øge beskæftigelsen med næsten 60.000 fuldtidspersoner, hvis de pågældende opretholder en arbejdstid på 50 pct. i stedet for at gå fuld tid på efterløn.

Højere arbejdstid giver højere beskæftigelse

I sagens natur vil det give et endnu større bidrag til beskæftigelsen, hvis de, der er villige til at udskyde deres fulde tilbagetrækning via deltid, kun reducerer arbejdstiden med 20 pct. – svarende til at alle i gennemsnit fik en ugentlig fridag mere.

I det tilfælde vil beskæftigelsen kunne øges med over 90.000 fuldtidspersoner, viser FTF’s beregninger – også selv om der faktisk er en betydelig del (25 pct.) af svarpersonerne, der giver udtryk for, at end ikke deltid vil kunne afholde dem fra at gå på efterløn.

Omvendt vil det kun give et mindre bidrag til beskæftigelsen på 22.000 fuldtidspersoner, hvis alle i gennemsnit reducerede deres arbejdstid med 80 pct. – svarende til, at de pågældende kun arbejdede én enkelt dag om ugen som alternativ til gå helt på efterløn.

Privatøkonomien spiller en mindre rolle

Et godt helbred er ifølge undersøgelsen fra Catinét den mest afgørende faktor for folk, når de skal afgøre, om de vil fortsætte på arbejdsmarkedet i yderligere et par år. Et godt helbred er det, de fleste angiver når de bliver spurgt, hvad der kan få dem til at udsætte deres tilbagetrækning fra arbejdslivet.

Men næst efter et godt helbred er netop adgangen til nedsat tid med delvis lønkompensation den mest afgørende faktor for beslutningen

Ifølge undersøgelsen spiller det også for mange mennesker en rolle, om de har et udfordrende arbejde og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, mens privatøkonomien spiller den mindste rolle af de fem oplistede faktorer. Det sidste er ikke mindst interessant set i lyset af, hvor stor vægt netop de økonomiske incitamenter tillægges i debatten om tilbagetrækning.

FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, siger om undersøgelsen:

”En efterlønsreform slår tidligst igennem om 10-15 år. Hvorfor gør vi ikke mere allerede nu for at fastholde al den arbejdskraft ved at tilbyde flere en roligere afsked med arbejdslivet? Man kan nå det mål ad flere veje – både via seniorordninger på arbejdspladserne og gennem en mere fleksibel efterlønsordning. Desværre må vi konstatere, at samfundet helt uden grund støder folk over på fuld efterløn og pension, fordi vi er for dårlige til at sikre den mere gradvise tilbagetrækning. Jeg håber virkelig, at det spørgsmål vil blive drøftet indgående i de forhandlinger, der kører nu – alle kunne vinde på det”, siger Bente Sorgenfrey.