- Flere FTFere sendes på førtidspension
- FTF’ere anmelder flest psykiske arbejdsskader
- Danmark belønner uddannelse dårligst
- Dansk hjælp til strejkeret i Kenya
- Nyt dansk projekt skal give bedre job og social sikkerhed til de fattigste
- Uformel økonomi eksploderer i vestafrikanske lande
- Vrede i FTF over spareplan uden ordentlige svar på krisen
- Halvering af dagpengeperiode rammer langtidsledige ekstra hårdt
- Bred enighed om at kønsopdelt arbejdsmarked er et problem
- FTF kræver stop for kassetænkning og massefyringer
- Massiv mangel på penge til forebyggelse af stress
- Fyringer i ni ud af ti kommuner
- 2011 bliver et grimt år for børnefamilier
- Flere ledere bliver holdt i hånden
- Ledere: Ikke tid til at spare penge

2011 bliver et grimt år for børnefamilier
Massive nedskæringer på børneområder i landets kommuner ser ud til at blive hverdag i hele landet i 2011. FTF har fået et kig ned i budgetterne, og det ser ikke for godt ud.
Dine børn får flere klassekammerater. Der er til gengæld udsigt til færre timer og begrænset muligheder for pasning fra næste år.
Så nedslående er meldingerne efter møder mellem FTF og tillidsfolk i landets kommuner om næste års budgetter. Netop nu er kommunerne i fuld gang med at finde ud af, hvad der skal bruges penge på, og hvor sparekniven skal og må svinges. Og det er især børn og unge det går ud over, viser de foreløbige meldinger. FTF har hjulpet tillidsfolk i en del af landets kommuner med at kigge budgettet igennem, og det bliver en hård omgang for børnefamilierne.
- Vi kan allerede nu se, at det ikke bliver sjovt for de danske familier. Flere lukkedage og i nogle tilfælde lukkeuger, flere børn i klasserne, og lærerne skal løbe endnu hurtigere. Vi får at vide, at der i de fleste kommuner typisk skal spares 50-100 millioner kroner, og det rammer i den grad velfærden, siger FTFs’ formand Bente Sorgenfrey.
Tillidsmænd i landets kommuner har ifølge reglerne lov til at kigge med, når forhandlingerne om budgetterne går i gang.
Ud over massive besparelser de fleste steder går tilbagemeldingerne også på, at kommunerne nu i stor stil dropper udlicitering. Kommunerne kan gøre det bedre og billigere selv, lyder det. Der bliver også skåret i specialundervisningen og andre tilbud.






