10.000 kroner i straf til ledige i bilkø
Fra 1. november fik A-kasserne i en ny bekendtgørelse ordre om fremover at slå langt hårdere ned på ledige, som ikke møder rettidigt op til deres AF-aftaler. Sagsbehandlerne i A-kasserne fratages i vid udstrækning muligheden for individuelle skøn omkring forseelsens omstændigheder og skal i langt højere grad automatisk idømme den ledige en tillægsstraf på 9.810 kroner - eller det som svarer til tre ugers karantæne fra A-kassen for et fuldtidsforsikret medlem på højeste dagpengesats. Stramningen sker på trods af, at Arbejdsdirektoratet i forvejen kun er uenig med A-kassernes afgørelse i 1,7 pct. af de tilfælde, hvor sagsbehandlerne har vurderet, at den ledige er positivt til rådighed på arbejdsmarkedet.
Med den nye bekendtgørelse skærper beskæftigelsesministeren endnu engang myndighedernes kontrol med de lediges arbejdsparathed. Den øgede kontrol og den hårde økonomiske sanktion skal effektueres, hvad enten de ledige reelt kan tilbydes et job eller står langt nede i arbejdsløshedskøen.
Arbejdsløse borgere får samtidig besked om, at de fremover har en udstrakt pligt til at kunne føre et sikkert bevis, hvis en forsinkelse fx skyldes trafikale uregelmæssigheder i den offentlige trafik, eller hvis de ikke mener at have modtaget mødeindkaldelsen med posten. Med andre ord har de fået en øget bevisbyrde.
Automatik afløser skøn
Jurist og specialkonsulent Jane Nielsen i FTF-A understreger, at A-kassernes sagsbehandling fremover vil blive præget af en hel del mere automatik.
”Før har vi haft en mulighed for at skønne, om den ledige kunne give en rimelig og troværdig forklaring for sin udebliven, eller vi kunne vurdere, at den pågældende person ellers udviste god vilje til at overholde sine forpligtelser og derfor kunne slippe med en advarsel i dette ene tilfælde".
”Fra nu af er sagsbehandlernes råderum for formildende skøn blevet kraftigt indsnævret”, påpeger hun.
Hammeren skal falde både hurtigt og hårdt, hvis de ledige ikke lever op til en mødefrekvens i top hos alle de aktører - AF, A-kasse, kursusholdere og virksomhedstrænere - som de ifølge loven skal indgå aftaler med i forbindelse med deres arbejdsløshed.
Drop bilen til AF
Den distræte eller glemsomme ledige vil fremover være ilde stedt. Skriver hun fx et møde forkert i sin kalender, vil det blive betragtet som et afslag på et job eller en handlingsplan, og strafudmålingen tager udgangspunkt i, at der er tale om selvforskyldt ledighed.
Opdager den ledige først sin fadæse to dage efter, vil det koste et minus på 11.118 kroner i den næste dagpengeudbetaling. To dages mistede dagpenge, hvor han/hun ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet plus karantænen på tre ugers understøttelse på 9.810 kroner. Dette altså til trods for, at den lediges reelle rådighed ikke er blevet afprøvet med tilbud om et konkret job.
Nogle ledige kan få det ekstra hårdt. Fx vil det ifølge den ny bekendtgørelse trods alt være muligt at indhente dokumentation fra DSB eller anden offentlig transport, hvis årsagen til et sent fremmøde skyldes et skinnebrud eller lignende, mens paragrafferne ikke tillader undskyldninger som bilkøer eller biluheld.
Jane Nielsen, FTF-A er ikke i tvivl om, at Arbejdsdirektoratet kan se frem til en lang række sager, hvor A-kasserne vil søge dispensation fra deres egne påtvungne afgørelser.
”Når vi ikke længere har mulighed for også at tage hensyn til, om der er tale om en førstegangsforseelse, om den ledige i øvrigt viser god vilje til samarbejde, om vedkommende retter henvendelse til os så snart det er dem muligt, eller om en forklaring synes troværdig, så er det klart, at vi kommer til at træffe nogen afgørelser, som vi bagefter vil forsøge at få omstødt, fordi vi ikke selv mener, at de er rimelige”, siger Jane Nielsen.
Paradokser
Ifølge bekendtgørelsen vil der kunne dispenseres for den ledige ægtefælle, hvis gemal fx er blevet hasteindlagt ud fra den begrundelse, at der er tale om ”et akut, udefrakommende forhold, som medlemmet ikke har kunnet forudse eller forhindre”. Bekendtgørelsen fratager derimod ikke den ledige for at underrette AF eller andre offentlige aktører om sin egen sygdom, og det skal vel at mærke ske inden en samtale skulle finder sted.
Jane Nielsen, FTF-A, forudser, at netop uforudset sygdom er et af de eksempler, som vil give problematiske afgørelser.
”Hvis den ledige fx har været syg natten før et møde hos sin A-kasse eller AF og ikke når at ringe afbud inden en tidlig aftale, så vil vi været tvunget til at idømme medlemmet denne tillægsstraf på næsten 10.000 kroner. Førhen ville vi jo have lagt vægt på at helhedsvurdere medlemmets øvrige samarbejdsvilje, og vi ville meget vel have lagt medlemmets forklaring til grund for en positiv afgørelse, og sparet den syge ledige for sådan en økonomisk lussing”, siger Jane Nielsen.
