1 million danske job afhængige af udlandet

Globalisering. Den danske økonomi er blandt de stærkeste i verden, men næsten en million job i Danmark er afhængige af udlandet og den globale udvikling, viser en opgørelse foretaget af professor på Copenhagen Business School, Torben Petersen. Derfor kan Danmark ikke hvile på laurbærene, men må kæmpe for at være blandt de bedste og klogeste i verden, mener han. Det kræver bred efteruddannelse, flere penge til forskning, internationalt samarbejde i fagbevægelsen – og markedsføring af danske styrkepositioner, fx salg af danske uddannelser til udlændinge, lød det på konferencen om globalisering, som FTF i sidste uge afholdt med LO og AC

Globaliseringskonference ”Danske arbejdspladser i en globaliseret verden”, 3. juni, København:

 

Godt 710.000 danske arbejdspladser kan i dag tilskrives eksport, og knap 200.000 danskere er ansat i udenlandsk ejede virksomheder i Danmark. Dertil skal lægges en lang række arbejdspladser, som indirekte er forbundet med globaliseringen, fordi de er afhængige af import i form af halvfabrikata, viden eller lignende.

 

Det påpegede CBS-professor Torben Pedersen på den fælles konference om globalisering, som LO, FTF og AC afholdt i sidste uge.

 

”Det at være blandt de bedste eller de klogeste er ikke længere en selvfølgelighed, det er en mulighed, og den globale arbejdsdeling omfatter danske arbejdsplader. Hvad enten vi vil det eller ej”, lød det uddybende fra professoren, der i sit indlæg ” Skal vi blive hjemme eller flytte ud?” slog fast, at det ikke længere er givet, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, og at vores økonomi for længst er dybt integreret i den internationale økonomi.

 

De tre hovedorganisationerne havde indbudt økonomi-professorer, tillidsrepræsentanter på større danske virksomheder samt en virksomhedsleder og finansministeriet. Hver især fik lejlighed til at give deres bud på, hvilke konsekvenser det kan få for det danske arbejdsmarked, når danske virksomheder flytter hele eller dele af produktionen til udlandet, eller globaliseringen på andre måder påvirker os.

 

Styrk fagbevægelse, innovation og den danske model 
LO-formand Hans Jensen efterlyste et kvalificeret modspil til de store spillere i globaliseringen: WTO, OECD og Verdensbanken: ”Samarbejdet mellem ILO og WTO skal forbedres, og FFI skal styrkes, og LO har nu afsat en medarbejder til dette arbejde”, sagde han blandt andet.

 

Direktør i AC Martin Teilmann understregede, at det er vigtigt at disponere midlerne til de områder, som udvikler samfundet, og at Danmark halter bagud med at afsætte penge til forskningen.

 

”Fx står DK stærkt inden for områder som energi, sundhed og medicinalindustri, og det er absurd at sondre mellem, om denne force er drevet af brugerne eller forskerne. Pointen er, at det er vigtigt at fastholde mindst 1 pct. af BNP på forskningsområdet, og at der bliver afsat 1 mia. kr. ekstra til forskning allerede i Finansloven for 2006. Ellers står vi med et problem allerede i 2008 – 2010”, sagde han.

 

FTF-formand Bente Sorgenfrey pegede i sit indlæg på, at Danmark i dag har en meget høj konkurrencedygtighed, der ikke mindst skyldes den danske model og det fleksible danske arbejdsmarked:

 

”Vi skal styrke den sociale dialog mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter – ikke kun på grund af globaliseringen, men også på grund af den teknologiske udvikling og behovet for en videreudvikling af den offentlige sektor”, sagde hun blandt andet.

 

Et andet budskab fra FTF var behovet for ’uddannelse, uddannelse og atter uddannelse’.

 

”De grundlæggende uddannelsessystemer - fra folkeskolen til universiteterne - skal være blandt de bedste i verden. Men da effekten af en kvalitetsudvikling ofte først bliver synlig på langt sigt, er det så afgørende, at vi også får et voksen- og efteruddannelsessystem, der giver reelle muligheder for kompetenceløft og ajourføring af kvalifikationer for alle på arbejdsmarkedet”, sagde Bente Sorgenfrey - der samtidig understregede, at det offentlige bør tage det finansielle hovedansvar for en sådan bred og massiv VEU-indsats.

 

Bekymrende uddannelsesniveau
Afdelingschef i Finansministeriet Agnete Gersing tilsluttede sig behovet for at forbedre danskernes uddannelseskvalifikationer - ikke mindst i kraft af hendes rolle som formand for trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet:

 

”Hidtil har det danske arbejdsmarked været ekstremt dygtigt til at tilpasse sig den globale udvikling. Vores overgang fra industri- og landbrugssamfund til at skulle uddanne en stadig større del af arbejdsstyrken til job inden for servicesektoren er foregået smertefrit, ja kurverne mellem arbejdstagernes kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov har praktisk talt været klistret sammen. Den harmoni har imidlertid ændret sig de sidste år”, advarede hun.

 

Hun forklarede, at gruppen af arbejdstagere, der ikke får uddannelse udover grundskolen, er uforholdsmæssig stor set i forhold til, at det danske jobmarked i stigende grad vil efterspørge specialiceret arbejdskraft. Et misforhold som bl.a. er forårsaget af en mangelfuld uddannelsesgrad blandt danske indvandrere og deres efterkommere, sagde hun.

 

Agnete Gersing gav udtryk for, at de eksisterende mekanismer til at regulere voksen og efteruddannelsen ikke er tilstrækkelige til at rette op på det voksende gab mellem arbejdstagernes uddannelsesniveau og arbejdsgivernes faktiske efterspurgte kvalifikationer og kompetencer.

 

”Både arbejdsgivere og lønmodtagere må derfor i samspil bidrage til en mere kvalificeret indsats”, sagde hun.

 

Intern uddannelse
Behovet for efteruddannelse var også kendt af en anden af konferencens talere, koncernchef for TDC, Henning Dyremose. TDC har bl.a. haft behov for en aktiv omskolingsindsats for de mange tjenestemandsansatte i den tidligere offentlige virksomhed.

 

”Vi har oprettet en række interne efteruddannelser - såkaldte akademier - så vi på den måde kan omskole teknisk personale til salgsorienterede funktioner i virksomheden”, forklarede han.
 
Henning Dyremose påpegede dog, at virksomhedens uddannelsesprogram først og fremmest er opstået som en konsekvens af den hurtige teknologiske udvikling i telebranchen, der ifølge koncernchefen længe har måttet forholde sig til den globale konkurrence. TDC’s portefølje fordeler sig i dag på 7, 4 mill. indenlandske og 6, 2 mill. udenlandske kundeaftaler.

 

Outsourcing og Off-shoring
Søren Kobbernagel, som er tillidsrepræsentant i den nordiske bank- og forsikringsfusions Nordeas faglige organisation ”Nordkreds” i Danmark, fortalte, hvordan fusionen bl.a. har betydet, at banken har outsourcet en række opgaver som kantinedrift, rengøring og post.

 

”Banken har desuden indgået en joint venture med IBM, som nu varetager al IT-produktion i koncernen. Mange af disse beslutninger træffes i dag centralt i Stockholm, og derfor har vi fundet det nødvendigt med et samlet kvalificeret modspil til ledelsen for at få indflydelse på disse beslutninger, fortalte han.

 

1.– 2. juni 2005 stiftedes således en ny fælles fagforening ”Nordea Union” på tværs af de nordiske landegrænser. Ved fusionen i 2000 talte Nordeas samlede medarbejderstab godt 41.000 medarbejdere, mens tallet i dag er dalet til 28.700 - en slankning på 30 pct.

 

Ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller fra den danske ambassade i Singapore leverede et andet eksempel på globaliseringens konkrete ansigt:

 

”Boings fly-vinger og kropsdesign er produceret af en japansk virksomhed, og det illustrerer, hvordan internettet i dag gør det langt lettere at byde ind på opgaver ”off-shore””, fortalte han. Ambassaden i Singapore dækker desuden Brunei Darussalem, Australien og New Zealand

 

”Store internationale virksomheder som Boeing og Dupont udbyder nu deres research og development-opgaver over nettet. De definerer, hvilke opgaver de ønsker løst, og modtager løsningsforslag fra hvem som helst, hvorefter de vælger de bedste og de billigste. Det betyder, at de kan reducere deres egen medarbejderstab og omkostninger”, berettede Ørstrøm Møller.

 

Studerende er big business
Jørgen Ørstrøm Møller pegede desuden på, hvordan det asiatiske markeds allerede eksplosive efterspørgsel efter uddannelse vil vokse kraftigt i de kommende år. Uddannelse er nu New Zealands fjerdestørste erhverv, og Australien tjener årligt 25 mia. kr. på betalende udenlandske studerende med Kina som den vigtigste ”leverandør” af studerende. På den baggrund opfordrede han til at gøre eksport og salg af danske uddannelser til en ny dansk vare på det globale marked:

 

”Dansk økonomi kan få en solid bid af kagen, hvis universiteterne agerer lokomotiver og sørger for at placere sig strategisk og indgå alliancer med andre uddannelsesinstitutioner i de nye vækstmarkeder. Derfor skal de højere danske uddannelser - og efterhånden også en del af skoleuddannelserne - tilbydes tosprogligt”, sagde han – og påpegede, at brugerbetaling fra udenlandske studerende vil kunne være med til at finansiere behovene i andre sektorer.

 

”Det er en 180 graders vending fra situationen i dag, hvor uddannelsessektoren lever af skattebetalt finansiering. Det betyder ikke, at vi skal bort fra den danske model med gratis uddannelse til danske statsborgere, men vi skal til at føre en helt anden politik overfor udlændinge, som ønsker at studere på danske læreanstalter”, sagde han.

 

Til Bente Sorgenfreys spørgmål om, hvorvidt der er tal på den forskning og viden, danske studerende tager med sig til job eller studier i udlandet, svarede professor Torben Pedersen, CBS:

 

”Det er især ”rugbrødsforskningen”, som lægges i udlandet, mens den kreative del foregår herhjemme. Måske er der ingen problemer i det, men det er en proces, som vi bør følge”, sagde han. 

 

Andre lande står allerede i kø for at få del i det internationale uddannelsesmarked. Blandt nye udbydere er Storbritannien, Australien og New Zealand, og flere lande inklusive Storbritannien og Tyskland agter ifølge Jørgen Ørstrøm Møller at lempe deres visumregler overfor de nye kapitalstærke og globale studenter.