60.000 flere i job – mange år før en ny efterlønsordning
De 40-59-årige danskere vil gerne blive to år længere på arbejdsmarkedet, end de ellers havde tænkt sig, hvis bare de får mulighed for en mere gradvis tilbagetrækning, viser en ny opinionsundersøgelse. ”En efterlønsreform slår tidligst igennem om 10-15 år. Hvorfor gør vi ikke mere allerede nu for at fastholde al den arbejdskraft gennem en roligere afsked med arbejdslivet?”, spørger FTF’s formand.
Yngre klager mere over arbejdstempo end ældre
Senior betyder ikke svag. De ældre medarbejdere besidder stort set de samme kompetencer som yngre medarbejdere, men de tilbydes ikke arbejdsrammer, der passer til deres aldersgruppe. Samtidig overses deres ekstra forcer og den betydning, som de har på arbejdspladsen ofte. Derfor føler mange seniorer, at der ikke er plads til dem på arbejdspladsen
Både samfundet og den enkelte tjener på fleksibel efterløn
Hvis blot en enkelt faggruppe som sygeplejerskerne i højere grad havde mulighed for at kombinere nedsat arbejdstid med efterløn, ville Danmark kunne spare mere end 250 mio. kr. i løbet af fem år, viser en ny FTF-analyse. Der ville være en økonomisk gevinst for den enkelte sygeplejerske, men bedre muligheder for at arbejde mindre - frem for slet ikke at arbejde – ville samtidig betyde, at manglen på sygeplejersker blev mindre.
Danskerne vil have seniorpolitik på alle arbejdspladser
Danskerne vil have flere seniorordninger på arbejdspladserne. Fire ud af fem mener, at det er politikernes ansvar at sikre, at alle arbejdspladser har en seniorpolitik, viser en ny Catinét-undersøgelse. Analysen viser også, at kun lidt mere end hver fjerde lønmodtager har mulighed for en seniorordning i dag.
Fakta om stressede FTF’ere:
Mere end hver sjette – eller 17 procent - har inden for det sidste år været sygemeldt på grund af stress.
Ufleksible arbejdspladser sender seniorer på efterløn
Arbejdspladsen er ufleksibel overfor seniorernes ønsker til en attraktiv arbejdsplads i de sidste år af deres arbejdsliv. Derfor vælger de efterlønnen frem for at blive på jobbet, viser en ny rapport, der sætter fokus på ældres arbejdsvilkår i finans- og sundhedssektoren. ”I dag er det senioren, der må tilpasse sig arbejdspladsens rammer, og ikke arbejdspladen, der skaber attraktive rammer for den enkelte medarbejder”, siger forfatter til rapporten
FTF: Seniorer skal have ret til at arbejde mindre
Offentligt ansatte skal have ret til at gå ned i arbejdstid som alternativ til efterløn. Og staten skal fortsat betale dem fuld pension, så det ikke påvirker deres levestandard som pensionister. Det foreslår FTF i trepartsforhandlingerne om den offentlige sektor. Det vil give mere kvalificeret arbejdskraft til den offentlige sektor og endda spare samfundet for mange millioner. I dag kan alt for mange offentligt ansatte ikke få en senioraftale om nedsat tid, og det tvinger ældre ansatte til at...
Forældre vedligeholder skoler og daginstitutioner
Forældrene tager hammeren i egen hånd, når børnenes skole eller daginstitution trænger til udvendig og indvendig vedligeholdelse. Ifølge Resonans’ nye undersøgelse er der faktisk stor sandsynlighed for, at det er Benjamins far, der er i gang med at renovere legehuset – og ikke den lokale tømrer. Det er ikke OK, mener forældre, lærere og pædagoger, selvom der stadig skal være plads til, at forældre engagerer sig i deres børns hverdag.
Stress skyldes arbejdet i 7 ud af 10 tilfælde
70 procent af jordemødre, pædagoger, IT-medarbejdere og andre FTF-grupper oplever, at det i høj grad er arbejdet, som er skyld i de mange tilfælde af stress og sygdom på grund af stress. Det viser en ny undersøgelse fra FTF. Halvdelen af deltagerne i undersøgelsen peger på, at færre arbejdsopgaver kan begrænse deres stress. Kun hver 10. FTF-lønmodtager oplever, at det i høj grad er krav fra familien, der er skyld i stress.
Mangel på arbejdskraft giver stress i finansverdenen
Den meget omtalte fremtidige mangel på arbejdskraft - på grund af flere ældre og færre unge - er allerede en realitet i den finansielle sektor. Og den skaber stress. Det viser en undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har foretaget for Finansforbundet. Der er en generel tendens til, at der arbejdes mere end den aftalte tid i sektoren i disse år. Og næppe overraskende slår det tydeligt igennem de steder, hvor der er ubesatte stillinger. På arbejdspladser, hvor der ikke...
Forsker tror ikke på central barselsfond
Forskellige udligningsordninger og fonde er mere sandsynligt end én central fond, mener arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen
Pædagog: Regnestykket gik ikke op
Lønnen er for dårlig i forhold til, hvad han skulle levere som pædagog. Samtidig bliver der skåret så meget i budgetterne, at det var urimeligt overfor børnene og de unge. Kombineret med en lav prestige i jobbet gik regnestykket til sidst ikke op for den 33-årige pædagog Thomas Hermansen, der har erstattet pædagogjobbet med et – foreløbig ufaglært - job i en privat virksomhed.
FTF-politikere: De unge vil gøre en forskel
Mens nogle FTF-organisationer har fremgang i forhold til antallet af unge medlemmer, så går det tilbage med at tiltrække de unge for andre organisationer. Fælles for dem er at de unge, som er med, er dedikerede til det valg, som de foretager.
Unge vælger uddannelse med hjertet
Kaldet er ikke blevet umoderne, viser en ny undersøgelse blandt unge under 30 år i FTF-fagene. Både inden for den private og offentlige sektor er det vigtigt for de unge, at de går op i det job, som de har, og at de brænder for arbejdsopgaverne. Undersøgelse viser, at spændende og vedkommende arbejdsopgaver er vigtigere for de fleste unge FTF’ere end lønkroner. Men lønnen bør afspejle, at de, der tager mest ansvar for arbejdet, også får mest på lønkontoen, mener de unge.
Tilbagebetaling af SP koster a-kasserne millioner
Regeringens forårspakke kan komme til at koste a-kasserne et tocifret millionbeløb i ekstra administration, når de skal sørge for at det såkaldte SP-bidrag for årets første måneder bliver tilbagebetalt til alle ledige. A-kasserne skal gennem et absurd stykke arbejde, forudser brancheorganisationen. Beløbet, der skal betales tilbage, udgør for den enkelte ledige maksimalt 32 kroner pr. uge – før skat
Eksperter: Mere plads i institutionerne giver færre syge børn
Fokus på indeklima, håndhygiejne og rengøring kan nedbringe antallet af sygedage blandt børn – sammen med mere plads til børnene. Hvis man fx øger pladsen med 1 kvadratmeter pr. barn, så falder sygeligheden 11 procent, viser undersøgelser. Men der mangler forskning i sammenhængen mellem børns miljøer og deres sygelighed, siger professor på DTU, Jan Sundell. - Samfundet kunne ellers spare rigtig mange penge på den konto. FTF foreslår en registrering af antallet af børns sygedage i...
Forældres uddannelsesniveau påvirker børnenes valg af uddannelse
Især mors men også fars uddannelsesniveau smitter af på børnenes valg af uddannelse. Har din mor en videregående uddannelse – altså en kvu, mvu eller lvu - så er sandsynligheden for, at du tager en mvu-uddannelse til fx sygeplejerske eller lærer 25 procent større, end hvis din mor er ufaglært. Sandsynligheden for at du tager en universitetsuddannelse er 48 procent større, hvis din mor har en videregående uddannelse frem for, hvis hun er ufaglært.
