Trivsel er en udfordring for alle

Det er både arbejdspladsens, ledere og kollegaers ansvar, når en ansat går psykisk ned. Men hvem skal gøre hvad? En ny FTF-vejledning giver råd til at udforme en trivselspolitik.

Flere og flere danskere får psykiske arbejdsskader så som stress, depression og angsttilstande. De seneste 15 år er antallet at anmeldte psykiske arbejdskader således næsten seksdoblet. Det viser Arbejdsskadestyrelsens opgørelser.

Symptomerne på en psykisk lidelse kan starte med hjertebanken, hovedpine, træthed eller hukommelsesbesvær, og konsekvenserne er store for både den ramte, kollegaerne samt arbejdspladsen, hvis problemet eskalerer.

Forebyggelse af psykiske arbejdsskader og indsatsen for at begrænse omfanget, når skaden er sket, er derfor heller ikke et individuelt problem, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

"Alle på arbejdspladsen har et ansvar og en aktie i at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen udformer en politik i samarbejde med de ansatte. Det skal være klart, hvem der har ansvar for hvad, og hvad man kan gøre som leder, kollega eller sygemeldt, når sygdommen rammer", siger hun.

FTF har derfor udarbejdet en vejledning, der indeholder gode bud på, hvordan man på arbejdspladserne kan udforme en dialogbaseret trivselspolitik. Vejledningen lægger vægt på, at psykiske helbredsproblemer får samme plads i indsatsen som fysiske sygdomme og lidelser har i dag. For mange er psykiske problemer stadig tabu, men en trivselspolitik kan være med til at forebygge problemerne samt fastholde psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.

FTF's vejledning til dialogbaseret trivselspolitik

Mere end en politik
Peter Stuhaug er arbejdsmiljøchef på Frederiksberg Hospital. Han var med til at udforme en stresspolitik for de ansatte på sygehuset i 2007. Politikken har fungeret siden 2008, men andre tiltag og en finanskrise gør det er svært at måle, hvor meget den egentlig har hjulpet. Han opfordrer alligevel andre organisationer til at følge eksemplet og udforme en politik:

"Det vigtigt at få beskrevet nogle intentioner om at forebygge stress og fremme trivsel. En stresspolitik er et udmærket element på et overordnet plan, som vi fx ser det i regionerne. Det næste skridt er at få den til at virke for den enkelte afdeling eller enhed", siger Peter Stuhaug.

Frederiksberg Hospitals stresspolitik "Trivsel i en travl hverdag"

Stresspolitikken på Frederiksberg sygehus er sat sammen af egne ideer og inspiration fra Branchearbejdsmiljørådet. Politikken beskriver årsager og tegn på stress og placerer ansvaret på forskellige niveauer i organisationen. Alt sammen med det formål at identificere og reducere stress på sygehusets gange. Udfordringen er at få planen til at virke konkret i dagligdagen, siger han:

"Politikken skal være operationel, og den enkelte medarbejder skal kunne se sig selv i den. Vi har forsøgt at gøre vores politik handlingsorienteret ved at angive nogle helt konkrete værktøjer til de forskellige niveauer i organisationen. Et eksempel er "det anerkendende personalemøde", siger Peter Stuhaug.

Hvem skal gøre hvad?
Det er ikke arbejdspladsens ansvar at behandle de ramte, men organisationen har et ansvar for at skabe en kultur, hvor medarbejderne har medansvar for indsatsen. FTF´s vejledning giver derfor inspiration til en proces hen imod en trivselspolitik, hvor følgende spørgsmål er essentielle:

• Hvorfor skal vi have en politik?
• HvornÃ¥r skal medarbejdere inddrages i arbejdet?
• Hvor mange ressourcer er til rÃ¥dighed?
• Hvem har kompetencer og ansvar for at handle?
• Hvad er lederens rolle?

Vejledningen bygger på viden fra dokumentationen "Mentale helbredsproblemer og sygefravær", der er udgivet af FTF i foråret 2011.

Mere om dokumentationen "Mentale helbredsproblemer og sygefravær"

FTF: Ledere skal lære at spotte stress og nedslidning

Seneste nyt om psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø giver lederen kvaler