Stor tillid til offentligt ansatte

[ TR-info ]

Politibetjente, pædagoger og sygeplejersker kan man stole på, mener mange danskere. De er blandt topscorerne i en ny undersøgelse om forskellige faggruppers troværdighed.

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 17.10.11 10:12

Når danskerne lægger sig på operationsbordet eller i sygesengen, er tilliden til sundhedspersonalet stor. Den samme tillid gælder til politibetjente, eller til personalet i ungernes skole og børnehave.

Sygeplejersker, politibetjente, lærere og pædagoger er nemlig i top ti over de erhverv, der virker mest troværdige. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Radius Kommunikation for dagbladet Politiken.

På en skala fra et til fem, hvor fem er mest troværdig, scorer læger og sygeplejersker højest med fire point. Derefter kommer politifolk (3,9), skolelærere (3,7), revisorer (3,6) og pædagoger (3,5). Nederst på listen, der tæller i alt 17 erhverv, optræder journalister, politikere og spindoktorer med sidstnævnte nederst på listen.

"De populære faggrupper er i høj grad dem, som bærer velfærdsstaten. Det er dem, som vi betror vore børn i børnehaven eller skolen. Dem, som tager sig af vore forældre, når de er på hospitalet eller skal have hjælp til at klare hverdagen", siger administrerende direktør Nicolaj Taudorf Andersen fra Radius Kommunikation til Politiken.

 

Kontaktinformation

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...