Kampagne om sygefravær virker

[ TR-info ]

Det er blevet lettere at tale om sygefravær på arbejdet, og flere sygemeldte begynder tidligere på job. Det viser en ny undersøgelse, der følger op på kampagnen "Syg med job".

Kirstine Petersen, Journalistisk medarbejder | 22.08.11 12:19

I efteråret 2009 og foråret 2010 blev der gennemført en fælles sygefraværskampagne, hvor formålet var at ændre holdninger til sygefravær. Håbet var, at sygemeldte fremover får en tættere og mere konstruktiv kontakt til arbejdspladsen under deres sygdom. FTF og nogle af FTF`s organisationer deltog i kampagnen.

Hen over sommeren er der gennemført en opfølgning pÃ¥ kampagnen, der kortlægger holdninger, erfaringer og viden om sygefravær blandt danskerne. Resultatet viser, at indsatsen har virket:

Hver anden dansker (51 pct.) oplever en generel større åbenhed om sygefravær på deres arbejdsplads. Derudover mener to ud af tre ansatte, at det er almindeligt, at kollegaer starter på jobbet, selvom de ikke er helt raske efter et sygdomsforløb.

YouGov har foretaget undersøgelsen blandt 1.500 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-65 år.

Krav til arbejdspladsen
Undersøgelsen viser også, at de ansatte forventer, at arbejdspladsen reagerer omsorgsfuldt på en sygemelding. Otte ud af ti personer svarer, at de ville blive glade, hvis deres nærmeste ledere ringer for at høre, hvordan de har det under sygdomsforløbet.

Til gengæld mener tre ud af fire danskere, at den vigtigste vej tilbage til arbejdet efter et langt sygeforløb er, at fortsætte jobbet i en tilpasset funktion.

 

Kontaktinformation

Jette Høy

Jette Høy

Konsulent

Telefon: 3336 8845

Mobil: 2040 8845

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...