FTF-job giver stor mening

Mange FTF'ere oplever, at deres job giver stor mening. Men dem, der oplever en stor mening med arbejdet, bliver samtidig mere stressede, når de skal gå på kompromis med fagligheden, siger forsker.

NÃ¥r en stor del af FTF's medlemmer gÃ¥r pÃ¥ job kan de bryste sig af at være blandt dem, der føler størst mening med jobbet. Sygeplejersker, økonomaer, lærere og pædagoger er nemlig i top ti over de faggrupper, der finder størst mening med deres job. Det viser en omfattende undersøgelse, som NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) har gennemført.

Trivsel på FTF-arbejdspladserne

Stressede sygeplejersker skal stresse endnu mere

De adspurgte har svaret pÃ¥, om jobbet styrker selvværdet og den personlige udvikling, og om arbejdsopgaverne giver et klart formÃ¥l med livet. Især økonomaer finder stor mening med jobbet. De giver 69 point ud af 100 mulige i undersøgelsen ud fra fire spørgsmÃ¥l og ligger dermed nummer fire pÃ¥ top ti-listen. Lærerne følger lige bag efter, og sygeplejersker samt pædagoger ligger henholdsvis nummer syv og ni pÃ¥ listen.

De ansatte stresses
Ét er, at jobbet giver mening, noget andet er, om de ansatte har det godt, siger Helle Hedegaard Hein, der er forsker ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen. Hun peger på to kendetegn for de højest scorende faggrupper i undersøgelsen.

"For det første er det fag, hvor man arbejder for at gøre en forskel for specifikke mennesker eller en specifik sag. For det andet er det veldefinerede faggrupper. Man arbejder altså ud fra den samme vision", uddyber hun.

Mobning skal bremses med politik

Øget pres på produktiviteten dårligt nyt for regionernes sundhedsansatte

Meningen med arbejdet er derfor tydelig, men derfor kan det ogsÃ¥ stresse de ansatte ekstra, hvis ikke de kan forstÃ¥r meningen og visionen, siger hun. Det sker blandt andet, nÃ¥r de ansatte mÃ¥ gÃ¥ pÃ¥ kompromis med standarden. VilkÃ¥rene for at opfylde meningen kan eksempelvis være ringe pÃ¥ grund af besparelser eller politiske indgreb, uddyber hun.

"Mange af de her professioner er vanvittigt udskældte. Det er fx sjovere at være lærer, hvis man føler meningen med at gøre en forskel for andre. Men hvis folk vedvarende stiller spørgsmÃ¥lstegn ved, om man gør sit arbejde godt, sÃ¥ er det ikke sjovt at være lærer mere", siger Helle Hedegaard Hein.

Glem ikke fokus
Flere tidligere undersøgelser fra FTF viser, at netop vilkårene ikke altid er der. Særligt bioanalytikere, ergoterapeuter, jordemødre, socialrådgivere og sygeplejersker er ramt af psykiske lidelser i så høj en grad, at de ender på førtidspension. Det er derfor vigtigt, stadigt at holde fokus på arbejdsmiljøet, pointerer FTF's formand, Bente Sorgenfrey.

"Vi ved, at mange danskere har det så skidt pga. belastninger i deres arbejdsliv, at de ender på førtidspension eller som langtidssyge. Dårligt psykisk arbejdsmiljø skader den enkelte og koster hvert år statskassen 15 milliarder kroner. Det kan ikke forsætte, så der skal laves en konkret handlingsplan for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er på tide, at vi tager det psykiske arbejdsmiljø lige så alvorligt som det fysiske arbejdsmiljø," siger hun.

Søg støtte til et godt arbejdsmiljø

Seneste nyt om psykisk arbejdsmiljø

Trivslen betyder meget for produktivitetsniveauet og dermed væksten, understreger Bente Sorgenfrey. FTF foreslår i sit vækstoplæg, at alle ledere med personaleansvar skal uddannes i at håndtere, forebygge og stoppe stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derudover skal der vedvarende afsættes midler til forebyggelse, rådgivning og behandling, står der i udspillet.