FTF efterlyser eksempler fra dig

[ TR-info ]

Er der opgaver på arbejdet, som ikke bliver løst godt nok? Arbejdsrutiner eller møder med borgerne, som kunne fungere bedre? Så fortæl FTF om problemet.

Louise K. Pedersen, Kommunikationskonsulent | 15.12.11 12:57

FTF efterlyser eksempler på problemer, du og kollegerne oplever i jeres daglige arbejde. Det kan fx være afleverings- og hentesituationen i børnehaven, som er utilfredsstillende for både børn, pædagoger og forældre. Det kan være et ønske om bedre kommunikation mellem læge, patient og sygeplejerske. Eller det kan være noget helt tredje eller fjerde, som du netop har talt med kolleger, forældre eller patienter om.

Vi vil lade et team af praktikere og andre arbejde på at finde løsninger på de problemstillinger, I præsenterer. Derfor skal problemet være noget, som kan løses praktisk, og som altså ikke har med fx lovgivning at gøre. Resultatet kan du opleve på Velfærdens Innovationsdag den 19. december i Øksnehallen i København.

Medarbejderne på offentlige arbejdspladser kender borgerne og deres behov. De opdager de problemer, der er forbundet med arbejdsopgaverne, og ofte har de den viden og de idéer, der er afgørende for en ny løsning. Medarbejdernes viden bør udnyttes meget bedre i samspil med private virksomheder, mener FTF, og det er hovedorganisationens budskab på Velfærdens Innovationsdag.

"Vi lover ikke, det lykkes at finde nye løsninger, men giv os lov at prøve!" siger udviklingschef i FTF, Andy Andresen.

Derfor opfordrer FTF sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, politifolk og andre medarbejdere i den offentlige sektor om at sende en kort beskrivelse af et konkret problem. Send beskrivelsen til FTF på lope@ftf.dk så snart som muligt og senest den 3. januar.

Hvis FTF vælger at arbejde med netop det problem, du præsenterer, får du en gratis billet til Velfærdens Innovationsdag, så du kan komme og se resultatet.

 

Kontaktinformation

Andy Andresen

Andy Andresen

Udviklingschef

Telefon: 3336 8811

Mobil: 2426 4811

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...