
Marianne Heide
Personale- og administrationschef
Telefon: 3336 8803
Mobil: 2040 8803

Arbejdspladser med plads til forskellighed belønnes igen i år med MIA-prisen. Konkurrencen er nu åben for tilmelding, og alle deltagere får evalueret deres indsats for at skabe mangfoldighed.
Er der plads til mand, kvinde, tyk, tynd, sort, hvid, handicappede og alle andre baggrunde blandt de ansatte på din arbejdsplads? Så er det muligt at belønne forskelligheden nu.
Den årlige konkurrence "Mangfoldighed I Arbejdslivet" (MIA) er åben for indstilling frem til 1. marts i år. Prisen gives til arbejdspladser, der kan dokumentere, at de sikrer ligebehandling og mangfoldighed på jobbet.
I konkurrencen dækker "mangfoldighed" over forskellighed i køn, etnicitet, handicap, seksuel orientering, alder og religion. Prisen uddeles i tre kategorier: En til små og mellemstore virksomheder, en til en stor offentlig virksomhed og en til en stor privat virksomhed.
Få gratis besøg og evaluering
Alle tilmeldte får en evaluering af deres indsats for at skabe mangfoldighed. Samtidig bliver arbejdspladsen tilbudt et besøg af Institut for Menneskerettigheder, der kan hjælpe med at udfylde indstillingsskemaet og samtidig fortælle om instituttets mangfoldighedsarbejde.
Blandt de tidligere vindere er kommunale og statslige arbejdspladser samt private firmaer. FTF håber, at offentligt- og privat ansatte i FTF´s medlemsorganisationer vil være med til at sætte fokus på deres positive indsatser for mangfoldighed.
FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. Herunder hører ansatte på sygehuse, i dagsinstitutioner og skoler samt på apoteker, i Politiet, banker med flere.
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...