
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Regeringens vækstpakke giver folk mulighed for at få udbetalt de opsparede efterlønspenge før tid. Men FTF advarer mod, at man bruger sin pension på forbrug nu - især kvinder, som generelt har en langt mindre pensionsformue end mænd.
Ét af hovedpunkterne i den vækstpakke, som regeringen netop har fremlagt, er at gøre det muligt fra 1. januar 2012 at få udbetalt de efterlønsbidrag, som folk har indbetalt gennem årene. Det sker for at få flere penge i cirkulation i samfundet og dermed få mere gang i væksten.
Hvis hver tredje dansker, der betaler til efterlønnen, vælger at få udbetalt efterlønsbidraget, så vil det sende 17 mia. efterlønskroner ud i samfundet, siger Lars Løkke Rasmussen.
Men hovedorganisationen FTF advarer mod, at den enkelte lønmodtager skynder sig at hæve sin efterlønsopsparing og omsætte den i iPads, hjørnesofaer, charterrejser og andre forbrugsgoder.
De mange milliarder vil godt nok sætte gang i samfundshjulene her og nu, men den enkelte gambler samtidig med sit forsørgelsesgrundlag i alderdommen, pointerer Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
Godt at fremrykke offentlige investeringer
"Kvinder og især modne kvinder er langt bagud i forhold til mænd, når det gælder pensioner. En del modne kvinder har ikke haft samme tilknytning til arbejdsmarkedet som mænd; mange har haft orlov i forbindelse med graviditet eller børnepasning, hvor de har haft et hul i pensionsopsparingen, og flere kvinder end mænd går på deltid. Desuden tjener kvinder stadig i gennemsnit mindre end mænd, og har derfor mindre at betale pension af", siger Bente Sorgenfrey.
En analyse fra Forsikring og Pension viser således, at der i gennemsnit er 300.000 kroner i forskel på mænd og kvinders pensionsformuer i perioden 2008-2010
"Borgerne skal passe godt på deres pensionspenge - og først sikre sig en passende opsparing til alderdommen, inden de brænder deres efterlønspenge af på forbrug", siger Bente Sorgenfrey.
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...