
Torben Lenike Petersen
Konsulent
Telefon: 3336 8838
Mobil: 2712 8838
FTF opfordrer til, at FTF-repræsentanterne i kommunernes hovedMED/SU-udvalg i forbindelse med kommunernes budgetlægning efterspørger en redegørelse fra kommunen om, hvorledes trepartsmidlerne til kompetenceudvikling og seniorinitiativer skal anvendes i deres kommune i 2009.
I forbindelse med indgåelsen af trepartsaftalerne mellem regeringen, KL, Danske regioner, LO, AC og FTF blev kommunerne pålagt en række meropgaver. Det drejer sig bl.a. om ret til lederud-dannelse på diplomniveau for fx institutionsledere, voksenelevløn til alle elever over 25 år, samt flere uddannelsesaftaler på SOSU og PGU. Derudover blev der med OK08 afsat midler til senior-politiske initiativer og kompetenceudvikling, som kommunerne også har modtaget økonomisk kompensation for.
I aftalerne mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi har det resulteret i, at det kommunale bloktilskud for 2009 forøges med i alt 803,4 mio. kr., heraf 300 mio. kr. til OK08-aftalen, som følge af trepartsaftalerne mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF. For 2008 var det tilsvarende bloktilskudsbeløb til trepartsaftalerne 414,7 mio. kr., heraf 165 mio. kr. til OK08-aftalen.
FTF vurderer, at der er behov for at få fokus på, hvordan disse midler anvendes i kommunerne. Dels for at sikre, at de faktisk anvendes indenfor de formål de er tiltænkt, nemlig uddannelse og kompetence, og ikke bare gå i kommunens samlede kasse. Dels for at sikre, at midler, hvis de anvendes indenfor de tiltænkte områder, fører til méraktiviteter på disse områder og ikke erstat-ter en besparelse på uddannelses- og kompetenceudviklingsområderne.
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...