Håbløs prioritering at fyre skattemedarbejdere

Hundredevis af skattemedarbejdere bliver sparet væk de næste par år. Håbløs prioritering at fyre medarbejdere, der inddriver penge til samfundets slunkne kasse.

Mette Løvgren, Journalist | 11.02.12 08:07

Hundredevis af stillinger forsvinder hos SKAT i de kommende år. Regeringen har ganske vist afsat ekstra 200 mio. kr. til SKAT i år til mere kontrol med selvstændige og virksomheder. Men samtidig daler det samlede antal medarbejdere - og antallet er allerede dalet støt og roligt siden 2009.

Sidste år var der 7.863 årsværk - til næste år vil der kun være 7.066. Dermed bliver der 797 færre skattemedarbejdere i løbet af to år. Det fremgår af et nyt svar til Folketingets Skatteudvalg med udgangspunkt i den vedtagne Finanslov for 2012. Ved udgangen af næste år vil der være forsvundet 1.213 årsværk hos SKAT i løbet af fire år.

Men den spareøvelse er en håbløs prioritering af det offentliges ressourcer, mener formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey. For lønnen til den enkelte skattemedarbejder bliver ofte tjent hjem mange gange. Det viser en ny analyse fra hovedorganisationen FTF.

Flest penge i at prioritere mistænkelige
Og læser man i rapporten fra Det Økonomiske Råd fra foråret 2011, hvor der blev sat særligt fokus på skatteinddrivelse, tegner der sig også et billede af et skattevæsen, som fungerer og som rent faktisk tjener penge hjem til statskassen.

Når det gælder kontrollen af almindelige lønmodtagere, sikrer skattemedarbejderne sig størst gevinst ved at rette søgelyset mod lønmodtagere med en mistænkelig årsopgørelse - fremfor en rent tilfældig kontrol. Det fremgår også af DØR-rapporten.

Ved en computerbaseret gennemgang af samtlige årsopgørelser tildeler SKAT nemlig et såkaldt flag til mistænkelige årsopgørelser - som så har en større sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol. Kontrollen af disse flagmærkede årsopgørelser giver et nettooverskud på 3.900 kr. pr lønmodtager.

Færre og færre skattemedarbejdere

Antal Ã¥rsværk hos SKAT jf. Finansloven for 2012. Omfatter hele skatteministeriets ressortomrÃ¥de: 'driften' - inddrivelse, kontrol mv., stabsfunktionen (Skatteministeriets Koncerncenter), Spillemyndigheden og Landsskatteretten. 

2009: 8.279,  2010: 7.976,  2011: 7.863,  2012: 7.591,  2013: 7.066

Claus Thustrup Kreiner, professor ved Københavns Universitet og en af de fire vismænd i Det Økonomiske Råd, konstaterer, at systemet hos SKAT virker, som det ser ud i dag.

"Vi underkastede flagsystemet en lakmustest - og det viser sig, at systemet fungerer! Man får et positivt tal ud i forhold til omkostningerne til kontrol. Vores overordnede konklusion er, at vi har et system, der virker", siger Claus Thustrup Kreiner.

Som uvildig vismand ønsker han ikke at konkludere noget om antallet af medarbejdere i SKAT, men konstaterer, at der ikke er noget, der peger i retning af, at der er brug for væsentligt færre medarbejdere.

Stop nedskæringerne i SKAT
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, vil derimod gerne konkludere på antallet af skattemedarbejdere.

"SKAT er blevet sat på en langstrakt slankekur med færre og færre medarbejdere hvert år. Men det er en helt håbløs prioritering at fyre medarbejdere, der inddrive penge til samfundets slunkne kasse. Flere ansatte til at indkræve penge giver flere penge til vækst og velfærd. I stedet for fortsat at skære ned på personalet bør regeringen kraftigt overveje at investere mere i personale til at inddrive skyldig skat fra virksomheder, selvstændige og borgere", siger Bente Sorgenfrey.

Dyrere at kontrollere selvstændige

En årsopgørelse for en selvstændig er langt dyrere at kontrollere - mere end 20 gange så omkostningsfuld som for en lønmodtager.

Det tager ca. to timer at kontrollere en lønmodtagers årsopgørelse, og det koster ca. 700 kr. Nettoeffekten for lønmodtagere uden flag koster 550 kr. pr lønmodtager.

 

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...