Generaladvokat: EU-love beskytter ikke medarbejderrepræsentant

[ TR-info ]

Medarbejdere i samarbejdsudvalg har ingen særlig beskyttelse mod at blive fyret. Men de har ret til at få prøvet, om en fyring skyldes deres arbejde i et samarbejdsudvalg.

Det mener generaladvokat ved EF-domstolen Yves Bot, der i dag kom med sit bud på en afgørelse i en sag, som Ingeniørforeningen i Danmark har anlagt mod dansk Arbejdsgiverforening efter et medlem af foreningen blev fyret, mens han var medlem af en virksomheds samarbejdsudvalg.

Yves Bot, som er fransk dommer ved EF-Domstolen, konkluderer, at et EU-direktiv om information og høring ikke giver medlemmer af samarbejdsudvalg en øget beskyttelse mod afskedigelser. Men viser en efterfølgende sag, at afskedigelsen skyldes arbejdet som medarbejderrepræsentant, skal der være passende sanktioner over for arbejdsgiveren. Sanktionerne skal stÃ¥ i et rimeligt forhold til overtrædelsens omfang, og de skal virke afskrækkende for andre.

Generaladvokaten finder også, at direktivet ikke udelukker, at en lønmodtager, der ikke er omfattet af en fagforening med overenskomst med sin virksomhed, kan være omfattet en overenskomst.

Sagen drejer sig om den danske ingeniør Bertram Holst, der blev valgt som medarbejderrepræsentant i samarbejdsudvalget i virksomheden BWV.

Da han siden blev fyret, fik han et opsigelsesvarsel på seks måneder. Ingeniørforeningen fandt, at afskedigelsen var usaglig, og at Bertram Holst havde ret til en særlig beskyttelse som medarbejderrepræsentant og indbragte sagen for domstolene.

Vestre Landsret nåede frem til, at fortolkningen af EU-direktivet om information og høring spillede ind for afgørelsen. Landsretten ville ikke selv fortolke direktivet, men bad EF-domstolen komme med sin fortolkning.

I første omgang er det generaladvokaten, der kommer med sit bud på en fortolkning. Den er ikke bindende for EU-domstolen, der senere tager endelig stilling.
Kilde: Fagligt.eu

 

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

Håbløs prioritering at fyre skattemedarbejdere

11.02.12 [FTF analyse]

Hundredevis af skattemedarbejdere bliver sparet væk de næste par år. Håbløs prioritering at fyre medarbejdere, der inddriver penge til samfundets slunkne kasse.

Skattemedarbejdere tjener deres løn hjem op til 35 gange

11.02.12 [FTF analyse]

Medarbejdere i SKAT henter store summer hjem til statskassen. Indenfor en række områder tjener medarbejderne deres løn hjem mange gange, viser en ny analyse fra FTF.

Overenskomst på finansområdet er på plads

06.02.12 [OK-nyt]

I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle et forlig om en ny overenskomst på finansområdet. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to procent de næste to år.