For lidt fokus på ligeløn i valgkamp

Der har været alt for lidt tale om forskellen på løn i typiske mande- og kvindefag. Problemet er, at mænd og kvinder arbejder i hver sit fag, og at fagene værdisættes forskelligt, mener Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.

Jesper Egelund, Journalist | 09.09.11 12:37

Politikerne har totalt overset at tale om ligeløn i valgkampen, og det er et kæmpe problem. Så kontant lyder udmeldingen fra Dansk Sygeplejeråd og Sundhedskartellets formand, Grete Christensen.

Hun peger især på opdelingen i mande- og kvindefag som en af de helt store udfordringer, når det gælder ligestilling. Mænd arbejder som hovedregel med maskiner og søm, mens langt de fleste kvinder arbejder med mennesker. Opgørelser fra blandt andre Lønkommissionen har vist, at arbejde med mekanik giver en langt højere løn end arbejdet med børn, unge og ældre.

”Det er ikke et problem at være kvinde, men at arbejde i et kvindedomineret fag”, siger Grete Christensen.

Politisk handling
Og problemet kan ifølge hende kun løses ved politisk handling. Den danske lovgivning om ligeløn giver ifølge sygeplejerskernes formand ikke mulighed for at få gjort op med, at værdien af mænd og kvinders arbejde bliver opgjort forskelligt.

Derfor opfordrer hun politikerne til at kigge mod Sverige og Norge, hvor der er udviklet redskaber til at sammenligne arbejde af samme værdi på tværs af fag.

”Det er helt tydelig, at vi har brug for et lignende stillingsvurderingssystem i Danmark. Vi efterlyser, at man herhjemme også kan måle værdien af stillinger uden at skele til køn. Der er brug for, at danske politikere sætter sig i spidsen for et system, hvor vi kønsneutralt kan vurdere job”, siger Grete Christensen.

For at sætte fokus på problematikken vil hun sammen med Kvinderådet og Dansk Magisterforenings formand Ingrid Stage overrække en pris 9. september. Prisen går til den mand, der har holdt den længste barsel i de senere år.

 

Kontaktinformation

Klaus Matthiesen

Klaus Matthiesen

Overenskomstchef

Telefon: 3336 8826

Mobil: 4044 8826

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...