Ungarn stopper dialog om minimumsløn

Debatten om en minimumsløn i EU blusser op igen, efter den ungarske regering dropper trepartssamarbejdet om en mindsteløn og erstatter dialogen med et nyt høringsorgan.

Arbejdsmarkedets parter har sæde i det ny nationale økonomiske og sociale råd, NGTT, men her sidder også både handelskammeret og kirken. NGTT vil kun kunne foreslå ændringer og har trods arbejdsmarkedets parters protester ikke nogen direkte indflydelse. Der bliver ikke nogen repræsentant for staten.

Yderligere EU-nyheder på fagligt.eu

Principper for en europæisk mindsteløn ventes at komme til debat i det kommende år. En række faglige organisationer presser på for at få den indført, og i Tyskland fører de faglige organisationer ligefrem en kampagne for at få en mindsteløn. Især nordiske organisationer er imod. I andre lande er der også organisationer, der frygter, at lønnen bliver et politisk spørgsmål og ikke afgjort gennem forhandlinger mellem parterne, hvis der bliver en mindsteløn.

Netop det argument får støtte af den ny lov i Ungarn. Siden premierminister Viktor Orbán satte sig i spidsen for en ny regering mellem centrum-højre partiet Ungarns Civile Union, FIDESZ, og de kristelige demokrater, KDNP, i maj sidste år, er den sociale dialog i landet svækket. Det europæiske observatorium for arbejdsmarkedet, EIRO, skriver, at et særligt trepartsforum, OÉT, der blev oprettet i 1988 og altså før murens fald, har levet et stille liv, siden den ny regering kom til. Der gik for eksempel fire måneder, før OÉT blev indkaldt første gang.

Viktor Orbán hyldede dengang rådets rolle og den sociale dialog, men sagde samtidig, at der kunne ske ændringer. Økonomiminister György Matolcsy kom i maj med sit forslag om at erstatte OÉT med det ny råd, NGTT, og den lov er nu gået igennem parlamentet. Loven træder i kraft fra 1. januar.

Dialog kunne have hindret konflikter
Alle seks ungarske faglige landsorganisationer er imod ændringerne. Formanden for Alliancen af Uafhængige Fagforeninger, Janos Borsik, siger ifølge EIRO, at det er et skridt mod de generelt accepterede normer i EU. Imre Palkovics fra MOSZ påpeger, at de faglige organisationer end ikke blev konsulteret om forslaget, men mener dog, at det ny råd kan få en vigtig konsulterende rolle. Isrván Gaskó fra Liga mener, at forslaget understreger, at regeringen ikke ønsker fortsatte samtaler med de faglige organisationer.

Også på arbejdsgiversiden er der modstand mod den ny lov. Generalsekretæren for arbejdsgiverforeningen VOSZ, Ferenc Dávid, påpeger, at OÉT fra 1988 har lettet forhandlingerne og mæglingen mellem parterne om både løn- og skatteforhold, før beslutninger blev truffet. Arbejdsgivere finder, at havde OÉT fungeret det seneste år, så kunne man have undgået en række konflikter og strejker på arbejdsmarkedet.

OÉT blev kun indkaldt to gange, siden regeringen trådte til. Adskille resolutioner og beslutninger er truffet uden, at arbejdsmarkedets parter er konsulteret, konkluderer EIRO.

Kilde: fagligt.eu