Tyske lønninger stiger – grækernes falder igen

[ EU-info ]

De tyske lønmodtagere ser lang om længe ud til at få mere ind på deres lønkonti. I årets første kvartal steg lønningerne med i gennemsnit 2,2 procent på årsbasis.

I sidste kvartal af 2010 var der også fremgang. Her var stigningen på 1,5 procent, men i resten af 2010 var de kun på 0,4-0,7 procent.

Derimod faldt de græske lønninger med 6,2 procent i første kvartal efter et fald på 6,4 procent i sidste kvartal af 2010, viser en ny opgørelse fra Eurostat. I begyndelsen af 2010 var de oppe på hele 14,8 procent, før krisens alvor satte en stopper for lønstigningerne.

De samlede lønomkostninger steg i første kvartal i år med 2,6 procent i EU på årsbasis. Afgifter og arbejdsomkostninger stiger gennemgående mere end lønningerne, selv om der er et generelt ønske om at holde afgifter nede. De tyske ikke-lønmæssige arbejdsomkostninger steg med 5,3 procent, og i gennemsnit nåede de op på 3,5 procent i EU mod lønstigninger på 2,6 procent.

I Grækenland faldt de ikke-lønmæssige arbejdsomkostninger med hele 9,3 procent.

Bulgarerne er dem, der mærker den største fremgang. Lønningerne steg i første kvartal med 8,1 procent på årsbasis. Bulgarerne havde også i 2010 de største lønstigninger. Ungarerne, der nu er oppe på en lønstigningstakt på 5,8 procent, mærkede til gengæld et fald i de sidste måneder af 2010.

Irerne, hvis lønninger gik tilbage i tre ud af de fire kvartaler i 2010, ser stadig krisen konkret på deres lønkonti. Lønningerne viste et fald på 2,6 procent i årets første måneder.


Kilde: fagligt.eu

 

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...