
Helle Hjorth Bentz
Advokat (H)
Telefon: 3336 8839
Mobil: 4033 8839
Det var ikke i strid med tjenestemandsreglerne, da SKAT tvang medarbejdere til at flytte med arbejdspladsen til andre dele af landet i forbindelse med reformen af den danske skatteforvaltning i 2005. Det har Højesteret netop fastslået.
I 2005 blev skatteopgaver, der hidtil havde været varetaget af kommunerne, overflyttet til staten. I den forbindelse flyttede SKAT store dele af sine funktioner til centrale enheder i en række yderområder af landet, og derved blev medarbejdere fra de tidligere kommunale skatteforvaltninger tvunget til at flytte med, hvis de ville beholde arbejdet.
Det fik fire tidligere skatte-medarbejdere til at rejse sag mod SKAT for overtrædelse af tjenestemandslovens regler om indholdet af en passende stilling og stillingsnedlæggelse ved at tvinge dem til at flytte til andre dele af landet samt at overføre dem til andre opgaver end dem, de tidligere havde bestridt.
Højesteret mener imidlertid, at de fire tidligere medarbejdere efter reformen af SKAT ikke blev pålagt sådanne ændringer i deres hidtidige stillinger, at disse ikke længere var passende, ligesom Højesteret heller ikke fandt stillingerne nedlagt i forbindelse med reformen, men derimod alene omplaceret.
Da de fire tidligere medarbejdere ikke ønskede at blive forflyttet, blev de alle afskediget, og kravet fra de fire tidligere medarbejdere lød på rådighedsløn i tre år.
Med Højesterets dom vil de fire tidligere medarbejdere hos SKAT dog ikke få udbetalt rådighedsløn og aktuel egenpension.
Dansk Told & Skatteforbund, som har ført sagen på vegne af medlemmerne, beklager Højesterets afgørelse, og skriver om dommen, at Højesteret har vurderet, at der er vide grænser for, hvad forbundets medlemmer skal kunne tåle i forhold til både geografisk forflytning og pålæggelse af nye arbejdsopgaver i forbindelse med store organisationsforandringer.
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...