
Poul Pedersen
Økonom, konsulent
Telefon: 3336 8848
Mobil: 4018 8848
Med tallene for lønudviklingen for 1. kvartal 2011 for ansatte i den offentlige sektor er reallønsfaldet for 2011 åbenlys for enhver. Når tallene for den private sektor offentliggøres i juni vil der være reallønsfald også til de ansatte i den private sektor.
Statens område
For statens område nåede Danmarks Statistik frem til en lønudvikling på 2,0 procent for 1. kvartal 2011 mod 2,5 procent for 4. kvartal 2010 efter at Danmarks Statistik i januar ændrede opgørelserne for de tre første kvartaler af 2010 i nedadgående retning. Nu er lønudviklingen for statsansatte mindre end prisudviklingen og dermed har statsansatte en negativ udvikling i reallønnen.
Da de aftalte generelle lønstigninger er i størrelsesordnen 1,1 procent er den opgjorte lønudvikling udover det aftalte i størrelsesordnen 0,9 procent, hvilket svarer til de forudsatte 0,9 procent, som blev anvendt ved aftaleindgåelsen i februar måned.
Den kommunale sektor.
Det er nu anden gang Danmarks Statistik offentliggør lønindeks for såvel ansatte i kommunerne som for ansatte i regionerne som for den samlede kommunale sektor. Danmarks Statistik nåede frem til en lille stigning i lønudviklingen med 1,7 procent for 1. kvartal 2011 mod 1,6 procent for 4. kvartal 2010.
De ansatte i kommunerne
For kommunalt ansatte når Danmarks Statistik frem til en lønudvikling på 1,7 procent, hvilket er en lille stigning på 0,2 procentpoint fra forrige opgørelse. Lønudviklingen for kommunerne svarer til det opgjorte for hele den kommunale sektor, hvilket heller ikke kan overraske, da størstedelen af personalet er ansat i kommunerne. Der er ikke i de indgåede aftaler basis for at forvente en ændring i niveauet for lønudviklingen. Denne gang udgør forskellen mellem det aftalte og det opgjorte ca. 0,3 procentpoint. Da det ikke har været muligt for Danmarks Statistik at opgøre det administrative personale på ansatte i regioner og i kommunerne kunne det overvejes om dette kan påvirke resultatet.
De ansatte i regionerne
Danmarks Statistik når denne gang frem til en gennemsnitlig lønudvikling på 1,2 procent for ansatte i regionerne. Det er mindre end sidste gang og mindre end forventet ud fra de indgåede aftaler. Da Danske Regioner næppe systematisk betaler mindre end aftalt må den faldende lønudvikling skyldes strukturpåvirkninger i statistikken, fx at reduktionen i personalet især har ramt højtlønnede. Regionerne har reduceret antallet af ansatte med ca. 2.750 i forhold til året før. Antallet af elever er ene om at øges. Der vil på FTF's hjemmeside senere blive adgang til et notat om ændringerne i personalet.
Den private sektor
Tallene for den private sektor for 1. kvartal 2011 forventes offentliggjort den 16. juni af Danmarks Statistik. De seneste tal for den private sektor vedrører således 4. kvartal 2010.
I den private sektor kom Danmarks Statistik frem til en lønudvikling for 4. kvartal 2010 på årsbasis på 2,2 procent. DA kom for sit eget område frem til 2,1 procent. Der er dermed stort set enighed om niveauet for lønudviklingen i den private sektor. Det betyder, at lønudviklingen i de tre sektorer kommuner inklusive regionerne, staten og den private sektor er mindre end prisudviklingen. Negativ reallønsudvikling er dermed en fælles fornøjelse for stort set alle.
Som det fremgår af tabel 5 har lønudviklingen været ret stabil omkring 2 ¼ procent i den private sektor for de sidste tre kvartaler.
Prisudviklingen
Forbrugerprisindekset udviser en foruroligende tendens til at kravle opad. Nu er prisniveauet nået 2,9 procent for april. I forhold til lønudviklingen, som er opgjort ud fra data for februar måned, er udviklingen 2,7 procent, men det er også mere end de seneste tal for lønudviklingen for samtlige sektorer. Der er således faldende realløn hele vejen rundt.
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...