Reallønnen falder for alle

Priserne stiger mere end lønnen, og det gælder på både det statslige, kommunale og private område. Reallønnen falder derfor for alle. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som FTF har samlet.

Louise K. Pedersen, Kommunikationskonsulent | 17.05.11 13:42

De ansatte i staten får mindre i løn, end de gjorde sidste år. Lønudviklingen i staten var i sidste kvartal af 2010 på 2,5 procent, mens den i første kvartal i år er faldet til 2,0 procent. Lønudviklingen i den kommunale sektor er gået fra 1,6 procent i fjerde kvartal 2010 til 1,7 procent i første kvartal i år. Også i den private sektor er der udsigt til negativ lønudvikling. Danmarks Statistik forventer først at offentliggøre tallene for den private sektor den 16. juni, men tallene for fjerde kvartal 2010 viser en lønudvikling på det private område på 2,2 procent. Dansk Arbejdsgiverforening vurderer, at lønudviklingen for første kvartal i år bliver 2,1 procent på deres område.

 

Priserne stiger mere end lønnen

Forbrugerpriserne stiger, og prisniveauet i april er steget med 2,9 procent, viser forbrugerprisindekset. I februar, som tallene for lønudviklingen bygger på, lå udviklingen på 2,7 procent. Det betyder, at lønudviklingen i samtlige sektorer er mindre end udviklingen af priserne, og at reallønnen falder for alle.

 

 

 

Kontaktinformation

Poul Pedersen

Poul Pedersen

Økonom, konsulent

Telefon: 3336 8848

Mobil: 4018 8848

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...