PROSA: CSC udnytter udenlandsk arbejdskraft
CSC må påtage sig ansvaret for underbetaling af de indere, som firmaet har hentet fra CSC India, mener PROSA. CSC afviser at have gjort noget ulovligt
CSC har gennem de seneste tre år hentet omkring 900 indere til Danmark for at arbejde til en løn af 3.000-5.000 kroner plus 8.500 kroner i diæter om måneden og betalt bolig. Det er selvom inderne skal tjene minimum 31.250 kroner for at kunne komme ind i landet via den såkaldte beløbsordning, der er en del af Udlændingeloven.
Læs hele artiklen på PROSAS hjemmeside og følg sagen der
Det er grov udnyttelse af inderne, der nærmest lever under slavelignende forhold og ikke selv kan bestemme, om de vil til Danmark, vurderer forbundssekretær i PROSA, Hanne Lykke Jespersen.
Hun mener ikke, at CSC Danmark kan have handlet i helt god tro:
"CSC har jo skrevet et andet beløb til Udlændingeservice, end det de har betalt inderne. Man er ikke rigtig uskyldig, når man skriver en løn, man ikke betaler. De har en hær af jurister, så de må have været klar over, at det var på kanten af reglerne", siger Hanne Lykke Jespersen
CSC afviser ulovligheder
CSC afviser at have gjort noget ulovligt. Lars Lundsgaard, der er Nordic capability manager i CSC siger til PROSA:
"Vi er helt sikre på, at vi har en god sag og ikke har gjort noget ulovligt. Vi har netop selv henvendt os til Udlændingeservice for at være helt sikre".
CSC har sin egen beregningsmodel, der er godkendt af Udlændingeservice og skulle leve op til reglerne, men Prosabladet kan ikke få lov til at se den.
Udlændingeservices velsignelse
Tør ikke stå frem
Historien er kommet frem, efter en inder ansat i CSC ringede til PROSA, fordi han ikke fik den løn, han var blevet lovet, da han tog til Danmark for at arbejde som it-specialist.
Inderen har fået en indisk løn på godt 3.000 kroner og betalt bolig og kost. Men boligen, som var en lille toværelses lejlighed, kostede ifølge CSC 11.579 kroner om måneden, og diæterne skulle være på 550 kroner om dagen, dvs. 16.500 kroner om måneden. Reelt fik han dog kun udbetalt 285 kroner om dagen til mad – næsten det halve.
De angivne beløb giver altså til sammen næsten 375.000 årligt, som er det, en udlænding skal tjene for at arbejde i Danmark efter beløbsordningen, men reelt har han kun fået godt 3.000 om måneden i løn, en bolig, de færreste danskere ville give 11.000 i husleje for, og 285 kroner om dagen til mad.
De fleste er glade
I P1 Orientering, som blev udsendt i mandags, kom det frem, at flere af de indiske ansatte i CSC er kede af at være i Danmark og mener, at det ikke har været deres eget valg at komme hertil.
Det er CSC’s danske ledelse ikke tilfreds med, siger Lars Lundsgaard.
"Det er et forhold, vi vil bringe op over for CSC i Indien. Det har vi ikke vidst før, og vi ser på det med stor alvor".
Normalt er inderne her kun i forbindelse med såkaldte ’knowledge transfers’, hvor projekter skal overføres til Indien, fortæller han. Men dem, der har udtalt sig til P1 Orientering, har ekstraordinært været her længere, fordi et projekt trak ud hos en kunde.
Læs hele artiklen på PROSAS hjemmeside og følg sagen der
Kilde: PROSA og PROSAbladet







