Nye satser for kørselsgodtgørelse

[ Notat ]

De nye satser for 2011 for skattefri befordringsgodtgørelse samt satserne for befordringsfradrag for 2011 er fastsat af skatterådet og offentliggjort af skatteministeriet. FTF’s hjemmeside med gældende satser er samtidig ajourført.

Skattefri kørselsgodtgørelse
Den skattefri befordringsgodtgørelse op til 20.000 kørte kilometer vil i 2011 udgøre 3,67 kroner pr. kilometer. For kørsel ud over de 20.000 kilometer vil satsen være 2,00 kroner pr. kilometer. I 2010 var satserne 3,56 kroner og 1,90 kroner.

Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter er 0,49 kroner pr. kilometer, hvilket er en stigning på 0,01 kroner. Stigningen skyldes en regulering af satsen efter forbrugerprisindekset.

Befordringsgodtgørelse bliver givet til personer, som kører erhvervsmæssigt i egen bil, og hvor arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol hermed.

Skatteministeriet har på sin hjemmeside offentliggjort de nye satser i form af en pressemeddelelse.

Forhøjelserne af befordringsgodtgørelsen begrundes i flg. Hanne Søgaard Hansen, formand for Skatterådet med, at benzinpriserne og andre driftsudgifter er steget.

FTF’s hjemmeside med lønsatser er ajourført med de nye satser.

 

Kontaktinformation

Poul Pedersen

Poul Pedersen

Økonom, konsulent

Telefon: 3336 8848

Mobil: 4018 8848

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...