Mellemledere har fået mere i løn

Mellemledere på landets hospitaler har fået de største lønstigninger siden de sidste OK-forhandlinger i 08. Det viser at arbejdsgiverne er blevet mere villige til at honorere den kæmpe indsats, som mellemlederne i det offentlige yder. Det mener formanden for DSR's Lederforening.

Mette Løvgren, Journalist | 01.03.11 13:17

Ledende sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og tilsvarende mellemledere for andre sundhedsfaglige grupper på hospitalerne har i snit fået 15,4 procent mere om måneden siden overenskomstforhandlingerne i 2008.

Det viser tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor ifølge DR. Til sammenligning har det menige personale på samme fagområder i snit fået 11,9 procent mere i bruttoløn om måneden siden marts 2008.

Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, påpeger at mellemlederne har fået lønstigningen hjem ved lokale, individuelle forhandlinger med deres chefer.

”Der har været brug for, at de ledende sygeplejersker har fået lønstigninger. Det skyldes ikke mindst de mange strukturændringer. Men det er vigtigt at understrege, at lønstigningerne til ledende medarbejdere ikke er taget fra de menige grupper – det er ikke et spørgsmål om, at der er gået noget fra vores egne”, siger Grete Christensen til FTF.

FTF FTF organiserer 34.000 ledere på bl.a. skole-, sundheds- og børnepasningsområdet.

Mellemledere yder kæmpe indsats
Irene Hesselberg, formand for DSR’s lederforening, ser lønstigningen til mellemlederne som et – omend symbolsk – signal om, at arbejdsgiverne har fået øjnene op for den store ekstraindsats, som mellemlederne yder.

”Arbejdsgiverne er blevet opmærksomme på, at mellemlederne yder en meget stor indsats og arbejder under en kæmpe belastning. De skal både styre driften, og sørge for udvikling.

Samtidig skal de både håndtere fyringer og kunne motivere, begejstre og inspirere de tilbageblevne medarbejdere til at arbejde videre. Samtidig har de fleste fået mange flere medarbejdere under sig, fordi afdelinger og specialer er blevet slået sammen. Det betyder også reelt en masse ekstra arbejde”, siger Irene Hesselberg.

Hun kalder dog lønstigningen til mellemlederne for rent symbolsk.
”Det er stadig ikke mange penge, mellemlederne har fået hjem. Det er problematisk, at du som almindelig basis sygeplejerske kun skal have 1½ vagt ekstra oven i din månedsnorm for at tjene mere end en afdelingssygeplejerske”, siger hun.

 

Kontaktinformation

Marianne Heide

Marianne Heide

Personale- og administrationschef

Telefon: 3336 8803

Mobil: 2040 8803

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...