Lønudviklingen i Danmark er mindre end i udlandet

[ Notat ]

Udover et højt lønniveau presses danske lønmodtagere af, at de gennem de seneste 10 år også har haft en højere lønudvikling end lønmodtagerne hos mange af vore typiske samhandelspartnere. Især i forhold til lønudviklingen i Tyskland har danske lønmodtagere mistet konkurrencekraft. Men der er også tegn på ændringer i situationen.

Lønomkostningerne er udtryk for arbejdsgivernes samlede omkostninger ved at have en lønmodtager ansat, og indbefatter løn, pension samt diverse forsikringer.

Danmark har i perioden 2000-2010 sammen med Finland den tredjehøjeste udvikling i lønomkostninger, kun overgået af Norge og Storbritannien. Sidstnævnte har i øvrigt oplevet en betydelig devaluering af Pundet vinteren 2007/08, som delvist har modvirket stigningen i lønomkostningerne.

Vores største samhandelspartner Tyskland har i samme periode haft en markant lavere udvikling i lønomkostningerne, kun overgået af Japan.

Ser vi isoleret på lønudviklingen er de danske lønninger sammen med de norske, finske og britiske lønninger steget en anelse mere end lønningerne i de fleste andre lande. Generelt er der ikke stor spredning, når man tænker på at lønudviklingen er opgjort over en 10 årig periode. Tyskland har en noget lavere lønudvikling end de fleste andre europæiske lande.

Det bemærkes, at der ikke er tal for lønudviklingen for Polen og Spanien i første del af perioden.

I tabel 1 er opgjort udviklingen i lønomkostningerne vist som indeks over 10 år. I tabel 2 er tilsvarende vist udviklingen i lønningerne i samme periode, ligeledes som en indeksserie.

Af pladsmæssige årsager er tabel 1 og 2 ikke gengivet i denne udgave på hjemmesiden, men begge tabeller findes i pdf-udgaven af notatet, som kan hentes her.

Den opståede forskel mellem lønudvikling og lønomkostning i de 10 år fremgår af tabel 3.

Tabel 3: Forskel mellem udviklingen

i løn og lønomkostning 2000 til 2010

 

2000 - 2010

Danmark

-4

Tyskland

-2

Sverige

-7

USA

-3

Storbritannien

-5

Frankrig

-6

Holland

1

Italien

-2

Belgien

-12

Japan

-4

Norge

-13

Polen

3

Spanien

-9

Finland

-2

Kilde: tabel 1 og 2

 

I Danmark er udviklingen i lønomkostninger steget lidt mere end lønudviklingen. Sådan er det i de fleste lande, bortset fra Holland og Polen. I Spanien (over 5 år), Belgien og Norge er forskellen i udviklingen dobbelt så stor som i Danmark. Generelt er niveauet for lønudvikling og udviklingen i lønomkostninger i Danmark 4 til 5 procent over niveauet i vores samhandelslande set over de 10 år.

Ses på lønudviklingen de seneste par år og den forventede lønudvikling de kommende år er situationen imidlertid en anden. De seneste par år er lønudviklingen i Danmark ikke forskellig fra udlandet, og for 2011 måske endda i underkanten af udviklingen i udlandet og dette forventer såvel finansministeriet som Det økonomiske Råd forsætter det kommende år.

Udviklingen i lønninger er rent teoretisk udtryk for udviklingen i betalingen til den ansatte. Udviklingen i lønomkostningen er udviklingen i de samlede omkostninger for arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelsen. Heri indregnes alle omkostninger som relaterer sig til ansættelsesforholdet, herunder forsikringsomkostninger, arbejdsgiverafgifter af enhver art. Målt på den direkte løn er udgiftsniveauet generelt større i Danmark end i det øvrige Europa, men målt på lønomkostninger pr. time indsnævres forskellen betragteligt. Danmark finansierer arbejdsmarkedspolitikken ved at trække den ansatte i skat mens de fleste andre lande finansierer det samme ved at beskatte ansættelsen hos arbejdsgiveren.

I flg. Danmarks Statistik er udviklingen for Danmark vendt. Nu er udviklingstakten i lønomkostningerne i Danmark mindre end i i vores samhandelspartnere.

Figur 1: Udviklingen i lønomkostninger i Danmark, EU og USA.

 Denne figur kan af tekniske Ã¥rsager ikke vises.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 637, 2011.

 

Læs hele notatet inkl. tabel 1 og 2 samt figur 1 her.

 

 

Kontaktinformation

Poul Pedersen

Poul Pedersen

Økonom, konsulent

Telefon: 3336 8848

Mobil: 4018 8848

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...