Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen for 1., 2. og 3. kvartal 2010 for ansatte i staten. Lønudviklingen for statens område er rettet til 4,1 procent, 3,1 procent og 3,1 procent. En nedjustering på mellem 0,2 og 0,4 procentpoint for de enkelte kvartaler. DST angiver indberetningsfejl som årsag til revisionen. 

For den private sektor er DST tidligere kommet frem til 2,3 procent i årlig lønudvikling for 3. kvartal mod 2,2 procent i 2. kvartal 2010; altså en svag stigning i lønudviklingen i den private sektor.For den kommunale sektor er opgørelserne af lønudviklingen for 2010 uændret. Et endnu større fald i lønudviklingen end indenfor statens område, 5,1 procent i 1. kvartal, 2,8 procent i 2. kvartal og 2,5 procent i 3. kvartal af 2010. DST forventes at offentliggøre tallene for 4. kvartal af 2010 for den offentlige sektor 17. februar 2011 og 28. februar 2011 for den private sektor.

Danmarks Statistik har rettet tidligere udsendte Nyt fra Danmarks Statistik[1] med lønudviklingen for de tre første kvartaler af 2010 for ansatte indenfor statens forhandlingsområde. Herved er lønudviklingen blevet nedjusteret med 0,2 til 0,4 procentpoint i de enkelte kvartaler. For tredje kvartal er den årlige lønudvikling blevet nedjusteret fra 3,4 til 3,1 procent. Det er stadig en lidt større stigning end forventet ud fra økonomistyrelsen/personalestyrelsens opgørelser i forhandlingsdatabasen. Uanset hvilke tal der tages udgangspunkt i for statens område for 3. kvartal 2010 vil lønudviklingen for staten være større end den af Danmarks Statistiks opgjorte lønudvikling for såvel den private sektor som for den kommunale sektor (kommuner og regioner under et).

Når der specielt fokuseres på 3. kvartal skyldes det dels, at det er den nyeste opgørelse samt at tallene for 3. kvartal hvert år anvendes i reguleringsordningen for statens område.

Reguleringsordningerne

Reguleringsordningens eventuelle udmøntning indregnes i reguleringen af satserne for statsansatte den 1. april hvert år. Herved beregnes, hvor meget lønnen skal reguleres for at tilpasse lønudviklingen i statens område med den tilsvarende lønudvikling i den private sektor. Parterne forhandler netop nu om en fornyelse af aftaler og overenskomster. Der er derfor ikke en aftalt reguleringsordning for 2011. Skulle parterne imidlertid komme frem til at forlænge den hidtidige ordning med uændret datagrundlag, vil lønudviklingen for de to sektorer for 3. kvartal skulle anvendes.

Der kan selvfølgelig beregnes/skønnes, hvad en eventuel uændret forlængelse af reguleringsordningen vil betyde, men det kan ikke beregnes hvilke ændringer parterne eventuel forhandler sig frem til. De ved det endnu ikke selv – idet der endnu ikke er indgået aftale/overenskomst herom. En endelig opgørelse kan dog ikke beregnes, idet forhandlingsresultatet indgår i beregningen.

I den kommunale sektor er der en tilsvarende reguleringsordning, men her udmøntes en eventuel forskel i lønudviklingen i forhold til den private sektor 1. oktober hvert år og udmøntningen sker på grundlag af et gennemsnit af opgørelserne for alle 4 kvartaler og ikke kun ud fra opgørelsen i et kvartal. Her forhandles ligeledes p.t. om fornyelse af aftaler og overenskomster og her har de forskellige parter i forhandlingerne stillet krav om væsentlige indholdsmæssige ændringer af reguleringsordningen; lige fra at ordningen skal ophøre til at såvel beregningsmetoden som datagrundlaget skal ændres. Og da alle parter har et generel forbeholdskrav om at kunne stille krav som følge af aftaler på andre områder kan en ændring i den kommunale reguleringsordning pludselig havne på statens forhandlingsbord, selvom parterne egentlig ikke har stillet krav om en tilsvarende ændring. Der skal derfor ikke knyttes yderlige kommentar herfra omkring effekten af den opgjorte lønudvikling for reguleringsordningens udmøntning, idet det skal overlades til parterne selv at finde ud af hvad de vil.

Lønudviklingen

I tredje kvartal faldt lønudviklingen i den kommunale sektor mens den steg marginalt i den private sektor og var uændret indenfor statens område. 2,5 procent i kommunerne står overfor 2,3 procent i den private sektor og 3,1 procent indenfor statens område. De aftalte lønstigninger indenfor staten udgør godt og vel 2,2 procent, hvorved der har været en lønglidning udover det aftalte på knap 0,9 procent. I kommunerne og i regionerne har den aftalte lønudviklingen ikke været helt sammenfaldende, men vægtet må der forventes en lønudvikling på omkring 2,7 procent. Resultatet i lønstatistikken blev 2,5 procent. De 2,5 procent svarer meget godt til Det Fælleskommunale Løndatakontors opgørelse, som viste en lønudvikling på 2,9 procent, men opgørelsesmetoden er forskellig. Opgjort sådan nogenlunde tilsvarende DST må det vurderes ud fra det tilgængelige FLD’s datamateriale, at lønudviklingen har været omkring 2,8 procent, hvilket under hensyn til usikkerheden i opgørelsen svarer meget pænt til den aftalte lønudvikling.

Der er også forskelle i den måde opgørelserne af lønudviklingen i de enkelte sektorer i Danmarks Statistik som indikerer, at man bør være forsigtig med en alt for håndfast sammenligning. Rent fagligt er lønindekset for den private sektor opgjort som en meget stor stikprøve, der regnes op til et antalsmæssigt fast grundlag svarende til indbetalt ATP-bidrag i de enkelte brancher, som ajourføres en gang årligt, mens lønindeksene for den offentlige sektor principielt er en total tælling, hvorved alle strukturændringer indgår i indekset for den offentlige sektor mens dette ikke indgår i lønudviklingen i den private sektor. Strukturændringer, fx i form af at der bliver ansat flere AC’er med en lidt højere løn end gennemsnittet, påvirker dermed lønudviklingen i den offentlige sektor, mens lønudviklingen i den private sektor er upåvirket heraf. Der er dermed et vist slør i sammenligningen, men det kan næppe ændre ved at finansministeren p.t. har enten de største strukturpåvirkninger i løndannelsen eller er mest gavmild. Samtidig må kommunerne spare og sætte folk ned i tid, afskedige personale og være sparsommelige på lønkontoen, da enhver udbetalt ekstra krone skal kompenseres ved nedsat aktivitet.

Udviklingen i reallønnen

Udviklingen i reallønnen nærmer sig nu nulpunktet. Det skyldes to forhold:

- lønudviklingen har været for nedadgående og er nærmest halveret,

- prisudviklingen er det seneste år fordoblet.

I de sidste to kvartaler har prisudviklingen udvist samme størrelse som lønudviklingen i den private sektor og i forhold til ansatte i kommunerne er forskellen mellem prisudviklingen og lønudviklingen beskeden. Udviklingen i reallønnen er derfor på vej mod negative værdier, muligvis for alle sektorer. I december steg forbrugerprisindekset med 2,8 procent. Når vi i slutningen af februar kan opgøre hele 2010 vil resultatet derfor muligvis være at året slutter med negativ udvikling i reallønnen for alle.

Prisudviklingen

Udviklingen i forbrugerprisindekset har været støt stigende i gennem 2010, hvorved indekset udviste en stigning på gennemsnitlig 2,3 procent, hvilket er 1,0 procentpoint mere end året før.

Årsagen til stigningen i forbrugerprisindekset er flere, men udviklingen i energipriserne dominer. I 2009 faldt energipriserne hvilket førte til en lav udvikling i forbrugerprisindekset. I 2010 er flydende brændsel steget med mellem 20 og 30 procent. I december 2010 steg forbrugerprisindekset opgjort årligt med 2,8 procent, men ekskl. energi steg forbrugerprisindekset med 2,1 procent. Udviklingen i forbruget af fx flydende brændsel til opvarmning på grund af en tidligere vinter allerede fra november måned indgår ikke i indekset. Forbrugerne må derfor formodes at have oplevet et lidt større dræn i tegnebogen end udviklingen i forbrugerprisindekset indikerer.

Hvad kan man som forbruger gøre for at modvirke den slunkne tegnebog?

På prissiden kan man omlægge sit forbrug mod billigere varekøb. Man skal ikke tro det er billigere at købe ind i lavprisbutikkerne, så hvis en vare synes billigere snupper de bare fortjenesten på en anden vare man samtidig får købt. De skal også overleve. Så smid reklamerne ud – de er alligevel kun udsendt for at lokke dine penge op af tegnebogen - tænk i stedet. Sæt et reklamer nej tak skilt på postkassen, så har du allerede sparet tid.

Ud fra forbrugerprisindekset kan man se at fast brændsel har haft en langt mindre prisudvikling siden 2000 end flydende brændsel. Siden 2000 er flydende brændsel steget 60 procent og fastbrændsel steget med knap 20 procent. I løbet af 2010 steg flydende brændsel med 21 procent mens fast brændsel steg 7,5 procent. Gas steg i 2010 med 14 procent og er siden 2000 steget med 33 procent. Er det muligt er der mÃ¥ske en besparelse her.

Fødevarer er i 2010 generelt steget mindre end forbrugerprisindekset i alt. De sidste måneder har medført stigende brødpriser og det er nu vanskeligere og dyrere at få mel til brødbagning. Det skyldes en ringe høst. Vedr. kød udviser okse- og kalvekød i 2010 faldende priser, men siden 2000 er kalvekød og oksekød steget mere end svinekød, som er faldet siden 2000. Lammekød stiger nu mere end øvrige kødvarer og samlet stigning siden 2000 er også større end fx oksekød. Kyllingekød er steget lidt mere end oksekød siden 2000, men er faldet det seneste år. På kød siden kan der være lidt at spare ved at se lidt mere efter fjerkræ og svinekød.

Kartofler er faldet 8 procent i 2010 og faldet 18 procent siden 2000.

Ellers må man sige at privatiseringerne har sat sine tydelige spor i prisindekset, idet vand, kloakvæsen og renovation er steget med mellem 40 og 80 procent siden 2000.

Forsikringsselskaberne har øget priserne med 5 til 10 procent i 2010 og børnefamilierne har måttet finde sig i stigende daginstitutionstakster, der gennemsnitligt er steget med 4,3 procent i 2010. Her er ingen substitutionsmuligheder. Forsikringsselskaberne er enige om, at pengene ligger bedst i deres lommer og ikke i kundernes.

----

[1] Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 239 af 31. maj 2010, nr. 366 af. 19. august 2010 og 519 af 22. november 2010.

---

Samtidig med oprettelsen af dette notat på hjemmesiden er tidligere notater om lønudviklingen i 2010 slettet da de referer til et fejlbehæftet datamateriale.