
Poul Pedersen
Økonom, konsulent
Telefon: 3336 8848
Mobil: 4018 8848
FTF's hjemmeside afsnittet med lønsatser er opdateret med de få satsændringer, der er trods aftale om uændret satser i 2011.
I staten ændres en række pensionsprocenter i den generelle aftale (uden for rammeberegningen), ligesom der uden for rammeberegningen afsættes midler med henblik på justeringer af pensionsforholdene ved nogle organisationers forhandlinger. I det omfang de konkret omtalte ændringer af pensionsprocenterne vedrører organisationer tilknyttet OAO vil de ikke fremgå på FTF's hjemmeside. Imidlertid er der to tværgående pensionsprocenter omtalt.
Den ene findes i forvejen på FTF's hjemmeside, mens den anden pensionsprocent på 10,65 procent vedrører en fællesaftale, hvorfor den nu er tilføjet på FTF's hjemmeside med lønsatser for statsansatte pr. 1. april 2011 ligesom den pågældende pensionsprocent er tilføjet på siden med satserne pr. 1. april 2010, hvor de gældende lønsatser er at finde.
I staten ændres jubilæumsgodtgørelse fra 1. april 2011. De ændrede satser fremgår såvel af siden med statens satser pr. 1. april 2010 som 1. april 2011.
Tjenestemandspensionssatserne reguleres tilsvarende lønsatserne såvel i statens område som indenfor kommuner og regioner. Det betyder, at der ikke er nogen regulering i 2011. Dog er der i pensionsregulativet/tjenestemandspensionsloven i paragraf 6, stk. 2 en årlig ændring af overgangstillægget, som nedskrives med 200 kr. frem til og med 2021.
Denne ændring gennemføres uagtet der ikke er nogen generel udmøntning at modregne nedsættelsen i, således som forventet ved gennemførelsen af loven/regulativet. De udbetalte pensionssatser nedsættes derfor for skalatrin/løntrin 1-26 med 35 - 37 pensions år, skalatrin/løntrin 27 med 36-37 pensions år og skalatrin/løntrin 28 med 37 pensions år.
Konsekvenserne for satserne for tjenestemandspensionerne er vist på FTF's hjemmeside:
for tjenestemandspensioner efter statens satser
for tjenestemænd pensioneret før 1. april 2005 efter de kommunale satser
for tjenestemænd pensioneret 1. april 2005 eller senere efter de kommunale satser
for tjenestemænd pensioneret før 1. april 2005 fra regionerne/amterne
for tjenestemænd pensioneret 1. april eller senere fra regionerne/amterne
For så vidt angår satserne for regionerne har regionerne oplyst ikke at udsende nye satstabeller på grund af denne ændring.
11.02.12 [FTF analyse]
Hundredevis af skattemedarbejdere bliver sparet væk de næste par år. Håbløs prioritering at fyre medarbejdere, der inddriver penge til samfundets slunkne kasse.
11.02.12 [FTF analyse]
Medarbejdere i SKAT henter store summer hjem til statskassen. Indenfor en række områder tjener medarbejderne deres løn hjem mange gange, viser en ny analyse fra FTF.
06.02.12 [OK-nyt]
I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle et forlig om en ny overenskomst på finansområdet. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to procent de næste to år.