Græske offentlige ansatte kan få halveret lønnen

[ EU-info ]

De offentligt ansatte i Grækenland risikerer at få skåret 50 procent af lønnen og tappet yderligere i pensionerne.

| 21.09.11 19:19

De særlige ”tekniske” inspektører fra EU, den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, tager tilbage til Athen i næste uge for at hjælpe med at få en ny, græsk krisepolitik igennem. Tekniske diskussioner fortsætter de kommende dage.

Det er lokale rapporter, der ifølge EUObserver siger, at offentligt ansatte kan vente, at deres lønninger bliver sat ned og pensioner skåret. Afgifter på tobak og alkohol bliver sat op, og det bliver dyrere at køre på vejene.

Op mod 100.000 offentligt ansatte kan ikke bare vente en nedsat løn, men en fyreseddel.

IMF har ifølge Reuters klaget over, at Grækenland ikke hidtil har levet op til de krav, landet er stillet overfor. IMF advarer grækerne med trusler om at stoppe for den ny hjælpepakke på 110 milliarder euro. Kravet har tidligere været privatiseringer for 50 milliarder euro de kommende år.

Medlemmer af parlamentet og den græske befolkning er imod nye indgreb, og finansminister Evangelos Venizelos siger, at alvoren af den græske krise endnu ikke er gået op for befolkningen

EU-Kommissionen udtalte i går, at det går fremad med drøftelserne med grækerne.

Det haster med at få en plan på plads, da Grækenland har brug for at få en ny skive af krisehjælpen inden længe. Finansministeren ventede i går at få 8 milliarder euro udbetalt i næste måned. De er nødvendige for, at det offentlige kan betale forpligtelser.

Kilde: fagligt.eu

 

Kontaktinformation

Søren Kargaard

Søren Kargaard

International konsulent

Telefon: 3336 8825

Mobil: 4040 8825

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...