Fagligt og politisk oprør mod tysk-fransk konkurrencepagt

Den europæiske fagbevægelse, EFS, venstrefløjen i Europa-Parlamentet og en række landes ledere raser mod den pagt for konkurrenceevne, som Tyskland og Frankrig fredag lagde frem under mødet i Det Europæiske Råd i Bruxelles. Modstanden går lige fra det konkrete indhold til måden, planen blev præsenteret på.

I EFS siger generalsekretær John Monks, at fagbevægelsen ikke kan tolerere, at pagten lægger op til direkte indgreb i de kollektive forhandlingssystemer i Europa. Han hentyder dermed til planen om, at der skal være kontrol med lønreguleringer og stop for de ordninger med automatiske dyrtidsreguleringer, der er i blandt andet i Belgien og Luxembourg.

Internationale nyheder på fagligt.eu

Det er ikke en pagt for konkurrenceevne. Det er en pervers pagt for at få levestandarden ned, få mere ulighed og forringede arbejdsforhold, siger John Monks.

Planen om at stoppe de automatiske dyrtidsreguleringer møder også modstand i både Belgien og Luxembourg, hvor premierminister Jean-Claude Juncker er formand for eurogruppen.

Vi har en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i EU. Der er ingen grund til at tro, at en afskaffelse af reguleringen vil føre til lavere arbejdsløshed, sagde Jean-Claude Juncker efter mødet.

En belgisk embedsmand sagde til The Guardian, at man ikke behøvede at rette sig efter et diktat fra Tyskland. Andre landes ledere fra Holland, Slovenien og Østrig talte også imod konkurrencepagten. En embedsmand fra et mindre land udtrykker sig anderledes over for The Guardian: Vi kan ikke direkte sige, at vi er imod, for det vil sende et forkert signal til markederne.

Opgør som et blodbad
Den tyske kansler Angela Merkel sagde under topmødet, at 2011 skal være året, hvor tilliden til euroen genopstår. Derfor var hun fast besluttet på at arbejde tæt sammen med Frankrig på at få strukturændringer på plads.

I den fransk-tyske plan ligger både indgreb over for den konkurrence, der er opstået om lave selskabsskatter, indgreb i løndannelserne, en fælles pensionsalder og en egentlig kontrol med budgetpolitikken.

Opgøret med landes lave selskabsskatter mødte modstand både fra Estland og især Irland, hvor selskabsskatten er på 12,5 procent. Den afgående irske premierminister, Brian Cowen, havde et så hårdt opgør med den franske præsident, Nicolas Sarkozy, at diplomater over for Irish Times udtrykker det, som at atmosfæren til tiden var som under et blodbad.

Fra anden side tales der om, at fokus ikke direkte bliver lagt på selve selskabsskatten, men det grundlag, som skatterne betales ud fra. EU arbejder netop med det spørgsmål, der blandt andet gælder fradragsrettigheder.

Modstand mod hele grundlaget
En række lande og også i Europa-Parlamentet er der modstand mod, at Merkel ønsker en aftale mellem selvstændige stater og ikke et egentligt EU-samarbejde, hvor institutionerne spiller med.

Lederen af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, den tidligere belgiske premierminister Guy Verhofstadt, talte i parlamentet i går stærkt imod en aftale, der gik uden om institutionerne. Han ønskede, at EU-kommissionen fik en stærk rolle i et sådant samarbejde. Formanden for parlamentets største gruppe, EPP, Joseph Daul, var på samme ligne.

På venstrefløjen var der derimod klar modstand mod hele ideen. Formanden for det europæiske socialistparti, fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, var på linje med EFS i kritikken og fandt, at forslaget til en pagt var en hån mod de millioner af arbejdere i Europa, der arbejder hårdt for at komme ud af krisen. De skulle nu igen betale prisen.

Hvordan kan almindelige mennesker forventes at yde endnu flere ofre på tilbagetrækning, lønninger og sociale goder, når de ikke ser nogen indgreb eller kontrol over den finansielle sektor eller bare at lade sektoren betale en fair andel, sagde Poul Nyrup Rasmussen.

Nyrup Rasmussen pegede på, at de lave tyske lønstigninger også skabte en ubalance i EU.

Kilde: fagligt.eu