Europagt respekterer det danske aftalesystem

I hovedorganisationen FTF er formand Bente Sorgenfrey tilfreds med, at den danske regering både har lyttet til FTF og sikret et bredt flertal for dansk deltagelse i Europagten.

Det er godt, at regeringen både har lyttet til bekymringerne vedrørende det danske aftalesystem og tirsdag har sikret sig bred politisk opbakning forud for EU-topmødet 24.- 25. marts. På mødet skal en række eurolande og derudover også Danmark beslutte, om de vil være med i den såkaldte Konkurrenceevnepagt.

Pagten er et fælles forsøg på at tackle den økonomiske gældskrise, som Europa er i. Danmark vil gerne deltage. Det har en lang række partier sagt ja til på dagens møde i Folketingets Europaudvalg, og beslutningen er ifølge FTF-formand Bente Sorgenfrey rigtig. Hun hæfter sig ved, at regeringen og partierne har lyttet til kritikken fra FTF.

Tvivl om indhold undervejs
Det har undervejs i arbejdet med pagten været usikkert, om en fælles europæisk aftale også vil give EU indflydelse på danske lønmodtageres løn- og pensionsforhold.

”Konkurrenceevnepagten kan være et godt redskab til at styre Europa gennem krisen, og jeg er specielt glad for at Regeringen overfor FTF har understreget, at pagten ikke berører det danske aftalesystem. Vi har nu en aftale, der igen understreger, at løn og pension er arbejdsmarkedets parters kompetenceområde og ikke Bruxelles,” siger Bente Sorgenfrey.

FTF's brev til statsministeren

Europaudvalgets beretning og behandling

Europagten på dansk

De 17 eurolande har i et stykke tid forsøgt at enes om en pagt, der igen kan sikre vækst og beskæftigelse i Europa. Undervejs er aftalen blevet ændret væsentligt frem mod topmødet 24.- 25. marts.

Respekt om den danske model
FTF sendte for 14 dage siden et brev til statsministeren og udtrykte bekymring over et udspil forfattet af Frankrig og Tyskland. Det ville give EU en vidtrækkende kompetence inden for blandt andet løn- og pensionsområdet.

For en uge siden blev der dog enighed om et papir, der understreger nationalstaternes suverænitet i forhold til løn og pension samt finanslovsområdet. Desuden understreges det, at der skal være respekt om arbejdsmarkedets parters rolle og den sociale dialog.