EU-Kommissionen vil have større fokus på lønnen

Lønpolitikken i de forskellige lande i eurozonen har indflydelse på udviklingen i den monetære union.

Udviklingen og dynamikken i unionen har samtidig indflydelse på udviklingen i lønningerne. Det er noget, man må diskutere i EU.

Det slog EU-kommissær László Andor fast i konklusionerne på en konference i Bruxelles om vejen mod ansvarlige lønpolitikker i Europa. Forskere, arbejdsmarkedets parter og folk fra institutionerne i EU diskuterede udviklingen, og selv om parterne slog fast, at lønninger var deres opgave at finde frem til, drog László Andor konklusionen efter mødet, at det alligevel var noget, man måtte drøfte.

Efter fire debatter i paneler konkluderede Andor, at løn og lønpolitik har mange sider og forskellig indflydelse på konkurrenceevnen i landene. Også lønnens sociale side må med. Det er ikke nok bare at stile efter at begrænse lønudviklingen for at øge konkurrenceevnen og forbedre et lands generelle økonomiske stilling. Kommissionen har tidligere peget på, at lande med store handelsoverskud og god konkurrenceevne ikke burde gå foran med lave lønstigninger, som det var tilfældet i Tyskland i lange perioder.

László Andor tog den tråd op og sagde, at det ikke er selvklart, at lønpolitikker i de mest eksportorienterede lande i eurozonen skulle fokusere på løntilbageholdenhed, som det er tilfældet i dag.

Vi må overveje, hvad lønpolitikkerne i det enkelte land i eurozonen betyder for den monetære union – ligesom hvad dynamikken i den monetære union betyder for lønudviklingen, den økonomiske aktivitet og den sociale situation blandt de enkelte medlemmer, sagde László Andor.

Kommissæren fandt, at konklusionen på mødet var, at man ikke ensidigt kan se på lønnen. På længere sigt spiller de samlede arbejdsomkostninger en større rolle for konkurrenceevnen. Deltagerne havde en lang debat om lønomkostningernes sammensætning og deres forhold til produktiviteten. Den hang sammen med en række faktorer og kunne fremmest gennem investeringer i uddannelse og innovation, livslang læring og generelt en aktiv arbejdsmarkedspolitik, forskning og udvikling, rentepolitikken og omkostninger ved distribueringen, men også en menneskelig faktor som motivation blandt folk.

Uligheden bliver større – ingen overordnet lønmodel
Konferencen så også på uligheden i samfundene og forholdet mellem lønnens udvikling og afkastene. Lønudviklingen har været forskellig både i brancher og mellem de ansatte alt efter, hvilken uddannelse de har haft. De højtuddannede har sikret sig en større del af lønkagen. Folk i rutinejob uden uddannelse eller med en kortvarig uddannelse er i mange tilfælde erstattet af maskiner, og deres andel af den samlede lønkage er blevet mindre og mindre.

Andor konkluderede også på diskussionerne, at selv om lønningerne udgør en mindre del af den samlede samfundskage, så har det ikke ført til flere produktive investeringer.Vi må finde bedre veje at bruge rentabiliteten på, så investeringer fremmes og både produktiviteten og beskæftigelsen går i vejret, sagde László Andor.

Han erkendte, at måden, der forhandles lønninger på i EU, er vidt forskellig, og at der i de forskellige modeller er forskellige balancer mellem stabilitet og fleksibilitet. De skulle bedømmes ud fra deres egne forudsætninger.Der er ikke nogen overordnet model for fastsættelsen af lønninger. Hvad fungerer i et land, vil ikke nødvendigvis fungere i et andet land, konkluderede kommissæren.Han fandt dog, at det stod klart, at modellerne måtte indrettes omhyggeligt, så de var smidige og stod i forhold til udviklingen i produktiviteten.

Respekterer arbejdsmarkedets parters autonomi – men opfordrer til dialog
Kommissær Andor respekterede arbejdsmarkedets parter og understregede, at de har en selvstændig rolle på arbejdsmarkedet. Igen fandt han dog også, at de måtte være ansvarlige. De kollektive aftaler måtte ikke blot sikre dem, der var på arbejdsmarkedet, men også tilgodese dem, der var udefra, så de fik en chance for at få et job.

For at sikre det mente han, at arbejdsmarkedets parter på europæisk plan kunne få en rolle gennem den sociale dialog.

EU har vedtaget et såkaldt økonomisk halvår eller semester, hvor der er tidsplaner for koordineringen af den økonomiske politik. Den betyder en strammere styring af den økonomiske politik, hvor en effektiv og mere samarbejdsvenlig social dialog har betydning for det økonomiske klima. Kommissionen giver sig selv en rolle at spille for at sikre, at dialogen fremmes.

László Andor ser ideer i, at de sammen overvejer, hvordan strategier for lønninger kan koordineres i lyset af den øgede økonomiske styring i EU, så strategierne gennem økonomiske analyser kan hjælpe til at øge eller indskrænke lønninger i mere end et land og en sektor.At udvikle en sådan mekanisme på europæisk niveau kunne bidrage til at øge åbenheden og ansvarligheden i forbindelse med løntilpasninger, konkluderede Andor.Han understregede, at lønforhold vil være et nøgleemne i den politiske debat i EU’s beskæftigelseskomite, EMCO, i efteråret og dermed også komme op, når beskæftigelses- og socialministrene mødes.

”Det bør vække til eftertanke, at EU-kommissær László Andor på en konference om ansvarlige lønpolitikker i Europa påpeger vigtigheden af, at løn- og lønudviklingsmodeller bør være et EU- anliggende” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

”Selv om kommissæren giver udtryk for, at han respekterer arbejdsmarkedets parters selvstændige rolle, når det drejer sig om løn- og ansættelsesforhold og selv om han anerkender, at lønforhold er et nationalt anliggende, er der ingen tvivl om, at EU-kommissionen som en udløber af vedtagelsen af EURO-PlusPagten nu har fokus på lønningerne og lønudviklingen i medlemslandene.

I en række lande er lønninger reguleret ved lovgivning med arbejdsmarkedets parter som forhandlingsberettigede, hvor de nationale regeringer selv kan bestemme om de vil inviterer EU inden for.

I Danmark derimod er der tale om en suveræn ret for de forhandlings- og aftaleberettigede organisationer til at indgå juridisk bindende aftaler om løn- og lønudvikling. Der er ingen adgang for regering og Folketing til at blande sig i disse forhold og derfor heller ingen selvstændig  mulighed for, at den danske regering kan bringe hjemlige lønforhold  i spil i forhold til  EU.

Hertil skal lægges, at lønforhold ifølge EU-traktatens artikel 153 ikke er underlagt EU-kompetence.

Hvis lønforhold skal bringes i spil i forbindelse med en afhjælpning af den økonomiske krise inden for EU og i forbindelse med en højere vækst og dermed skabelse af flere arbejdspladser, må det være op til de enkelte medlemslande at finde de nødvendige værktøjer til dette formål, og det må være op til de europæiske lønmodtagerorganisationer og EFS og de europæiske arbejdsgiverorganisationer at finde muligheder for en eventuel koordinering af tiltag på dette felt” afslutter Bente Sorgenfrey.

Kilde: fagligt.eu & FTF