
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645
Nye regler for løntilskud er et skridt i den rigtige retning. Der skal dog tages en del skridt endnu for helt at hindre misbrug, hvor personer med offentligt løntilskud skubber andre ud af arbejdsmarkedet, advarer FTF.
Det er godt, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) nu strammer reglerne for løntilskud. Men de nye regler er slet ikke skrappe nok til at forhindre misbrug, mener FTF’s formand Bente Sorgenfrey. Hun peger på, at ordningen med offentlige løntilskud stadig kan betydel at ordinært ansatte personer erstattes med personer der får løntilskud.
De nye regler fra beskæftigelsesministeren
FTF er hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte og følger blandt andet reglerne om løntilskud tæt. Det er især nødvendigt i en tid, hvor krisen kradser, og offentlige arbejdsgivere må fyre og finde penge via massive besparelser.
”Vi er klar over, at det er en svær tid for rigtig mange arbejdsgivere. Derfor er det fornuftigt, at ministeren strammer op. Vi ser dog gerne, at reglerne er de samme for både private og offentlige arbejdsgivere,” siger Bente Sorgenfrey.
Nyt tiltag fra minister for slapt
Reaktionen kommer efter en weekend, hvor ministeren pludselig melder sig klar til at ændre reglerne for løntilskud. Ministerens nye kurs betyder blandt andet, at en ledig fremover ikke kan blive sendt på arbejde med løntilskud hos den arbejdsgiver, der lige har fyret ham. Fra nu af skal offentlige virksomheder også leve op til kravet om, at der skal være fem ordinært ansatte for hver person i virksomhedspraktik eller løntilskud.
FTF kræver stop for kassetænkning og massefyringer
FTF har tidligere gjort opmærksom på risikoen og ulemperne ved løntilskud. Senest har en samlet fagbevægelse og de private arbejdsgivere kort før jul skrevet til ministeren. Bente Sorgenfrey ærgrer sig dog over, at ministeren ikke har taget nogle af de bedste råd til sig. Derfor er der stadig forskel på løntilskuddene i den private og offentlige sektor.
Forskellige regler
En privat virksomhed kan for eksempel kun få løntilskud, hvis det er en udvidelse af medarbejderstaben over det seneste år. Der er dog ikke løntilskud til en stilling, som er blevet ledig i løbet af de seneste tre måneder. Det kaldes også kravet om merbeskæftigelse, og de regler gælder ikke på samme måde for offentlige virksomheder.
”Reglerne skal efter FTF’s mening strammes yderligere og være ens for offentlige og private arbejdsgivere. Løntilskud har været og er et godt instrument til at give blandt andre unge nyuddannede plads på arbejdsmarkedet. Men der skal ikke kunne spekuleres i ordningen, så fastansattte kan fyres og erstattes af folk med løntilskud,” siger Bente Sorgenfrey.
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...