Arbejdsgivere slipper billigere for sjusk med ansættelseskontrakter

Højesteret gør det sværere for medarbejderne at få kompensation for mangelfulde ansættelseskontrakter. Tre nye domme sætter loft over økonomisk godtgørelse og vil samtidig stoppe nogle nye sager.

Det bliver fremover ikke så dyrt for arbejdsgiverne, hvis de sjusker med medarbejdernes ansættelseskontrakter. Det slår tre nye domme fra Højesteret fast. Reglerne for hvor meget en medarbejder kan få i økonomisk kompensation for en mangelfuld kontrakt har længe været uklare. Dommene sætter nu nogle konkrete rammer med lavere godtgørelser. Det vurderer FTF.

Loven om ansættelsesbeviser blev sidst ændret i 2006. Her blev der fastsat nye rammer for, hvornår og hvordan en medarbejder kan få et økonomisk plaster på såret for en kontrakt, der ikke lever op til reglerne. Der har dog været en del uklarheder, og et par eksempler er derfor endt ved landets øverste domstol.

Højesteret har taget stilling til tre sager, og dommernes afgørelse fører ifølge FTF til, at der nu bliver ført færre sager. Samtidig får sjuskede arbejdsgivere et mindre økonomisk rap over nallerne for en kontrakt med mangler.

Dommene betyder, at der frem over slet ikke nogen økonomisk kompensation i en del mindre sager. Det kan være kontrakter med bagatelagtige mangler, eller hvor arbejdsgiveren hurtigt retter fejlen. Den slags har tidligere givet medarbejderen 1000 kroner i godtgørelse. Det er slut med de nye domme.

Fremover vil de mere alvorlige sager end bagatellerne kunne deles op i tre. I den bløde ende er sager, hvor der måske mangler noget i kontrakten, men ikke noget groft.  Den type mangler kan ifølge dommen give op til 5000 kroner. Udgangspunktet er dog 2500 kroner.

Grovere sager
I den grovere ende er der mangler eller andet, som har betydning for ansættelsesforholdet. Det kan være, hvis kontrakten ikke har en korrekt beskrivelse af opsigelsesvarsler. De grovere sager kan fra nu af koste arbejdsgiveren op til 10.000 kroner i godtgørelse til medarbejderen. Ifølge dommene er udgangspunktet her 7500 kroner. I meget grove tilfælde kan en ansat få op til 25.000 kroner. Det sker, hvis arbejdsgiveren systematisk giver forkerte oplysninger, der kan have stor betydning for medarbejderne. Et eksempel kan være oplysninger om løn under sygdom.

Med dommene sætter Højesteret ifølge FTF beløbsgrænserne for godtgørelse temmelig lavt. Ifølge loven har rammerne for den økonomiske begmand til arbejdsgiverne været meget større. I de almindelige sager har medarbejdere fået op til 13 ugers løn, mens de særlig grove tilfælde har givet op til 20 ugers løn. Og rammerne er blevet udnyttet fuldt ud, når byretterne har dømt i tidligere sager.

”Ingen ønsker amerikanske tilstande med enorme kompensationer, men de nye sanktioner synes ikke at udgøre et effektivt bolværk mod arbejdsgivernes sjusk eller omgåelse,” siger advokat i FTF Per Frydenreim Møller.