Klaus Matthiesen
Overenskomstchef
Telefon: 3336 8826
Mobil: 4044 8826
Arbejdsgivere finder lockout-våbenet frem i krisen
I denne uge fulgte Tryg efter CSC og tog det usædvanlige skridt at lockoute en del af sine ansatte. Finansforbundet har i dag som modtræk afgivet varsel for konflikt for alle 350 assurandører i Tryg og sympatikonflikt for ca. 1.500 andre.
Finansforbundet har i dag afgivet varsel for konflikt for samtlige assurandører i forsikringsselskabet Tryg og sympatikonflikt for assurandørerne i alle de virksomheder, der er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) – i alt små 1.800 assurandører.
Det sker som reaktion på det lockout-varsel, som Tryg udsendte i går. Baggrunden for dette usædvanlige skridt var et sammenbrud i forhandlinger om en ny overenskomst i fredags for assurandørerne, som er blevet mødt med et krav om lønnedgang. For nogle ansatte vil kravet ifølge Finansforbundet medføre en lønnedgang på op til 50 procent.
Ifølge arbejdsgiverens krav, er assurandørerne den eneste medarbejdergruppe i virksomheden, som skal gå ned i løn.
Skal bane vejen for lønnedgang i andre virksomheder
”Det er et helt urimeligt krav - og helt uacceptabelt fra en virksomhed med et stort trecifret millionoverskud. Det gør ikke sagen bedre, at arbejdsgiverne ikke har lagt skjul på, at de opfatter det her som en fællesaktion, hvor resultatet af forhandlingerne i Tryg skal bane vejen for samme krav om lønnedgang for assurandører i andre virksomheder", siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet, som nu har overtaget forhandlingerne for den lokale assurandørforening.
"Derfor har vi valgt at lade vores konfliktvarsel gælde alle medlemsvirksomheder i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)”, Kent Petersen.
Arbejdsgiverne (FA) har i dag reageret med en protest på Finansforbundets varsling af sympatikonflikten, som de ikke anser som lovlig. Næste skridt er, at FA og Finansforbundet drøfter lovligheden af sympatikonfliktvarslet. Hvis parterne ikke kan blive enige, vil FA indbringe varslet for Arbejdsretten.
Omkostningsfyldt skridt at tage
At arbejdsgiveren trækker lockout-våbenet, før lønmodtagerne har varslet konflikt - som it-virksomheden CSC gjorde i februar, og som forsikringsselskabet Tryg netop har gjort - er ikke hverdagskost på det danske arbejdsmarked. Det påpeger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, professor Flemming Ibsen.
CSC truer den danske forhandlingsmodel
”Det nye er, at det er arbejdsgiverne, der går hårdt til værks. Det er en aggressivitet, vi ikke er vant til at se. Det har meget at gøre med krisen. Arbejdsgiverne er presset økonomisk og synes grundlæggende at mene, at krisen skal bruges til at rykke lønniveauet nedad, så de bliver mere internationalt konkurrencedygtige”, siger han.
Flemming Ibsen ser dog ikke de to virksomheders brug af lockout som starten på en større bølge generelt. Det vil fortrinsvis være brancher, hvor man er presset af røde tal på bundlinjen, som vil gribe til lockout, vurderer han.
For lockout er et omkostningsfyldt skridt at tage:
”En lockout ødelægger jo også arbejdsklimaet, som er guld værd for virksomheden. Det er et tillidsbrud, som det kan tage år at genoprette. Virksomheden risikerer også, at nogle medarbejdere forlader virksomheden, efter at have været udsat for dette alvorligt skridt”, siger Flemming Ibsen.
