Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse mv.
FTF ser positivt på Kulturministeriets udkast til ændringsbekendtgørelse, der sigter på at bekæmpe seksuelt misbrug af børn
FTF har følgende bemærkninger:
Efter den gældende bekendtgørelse skal der indhentes børneattest, når vedkommende i en sammenhængende periode på mere end 2 ugers varighed har fungeret som træner, instruktør, holdleder eller lærer på stedet. Med ændringen foreslås det, at de 2 uger nedsættes til én uge.
FTF ser positivt på ændringsforslaget, der sigter på at bekæmpe seksuelt misbrug af børn.
Den kortere frist til indhentelse af børneattesterne vil naturligvis medføre et større administra-tivt arbejde, men FTF mener, at det gode formål bør opveje denne gene.







