Fritstillede medarbejdere får bedre feriemuligheder

Ændring af ferieloven giver bedre regler for fritstillede medarbejde, men slår også en lille flig af den danske aftalemodel.

Mette Løvgren, Journalist | 11.04.11 11:45

Opsagte medarbejdere, der bliver fritstillet i opsigelsesperioden, er tidligere blevet anset for at holde ferie efter ferielovens regler - hvis de stadig havde ubrugt ferie tilbage på det tidspunkt, de blev fyret. Eneste betingelse var, at ferien og at arbejdsgivers normale varsler (tre måneder for hovedferien og én måned for øvrig ferie) kunne indeholdes i perioden.

Som fritstillet havde den opsagte medarbejder imidlertid lov til at tiltræde en anden stilling. Medarbejderen kunne derfor, mens vedkommende arbejdede for fuld kraft, brænde den ferie af, der var optjent hos den gamle arbejdsgiver. Resultatet kunne være at medarbejderen ingen reel ferie fik i næsten to Ã¥r.

I strid med EU-regler
Disse regler var næppe i overensstemmelse med EU’s arbejdstidsdirektiv krav om mindst fire ugers betalt ferie om året.

Reglerne er derfor nu blevet ændret, så ferie som hovedregel kun kan anses for afholdt, hvis medarbejderen reelt har haft en arbejdsfri periode at rekreere sig i.

De nye regler omfatter alene fritstillinger, der meddeles efter den 1. maj 2011.

Sværere at handle med femte ferieuge
Men loven er ikke kun blevet ændret til medarbejdernes fordel. Folketinget har nemlig også ændret bestemmelsen om, hvordan medarbejderen kan aftale med sin arbejdsgiver, at den femte ferieuge overføres til næste ferieår.

Tidligere kunne man kun overføre den femte ferieuge, hvis det var accepteret i en overenskomst. Nu kan man overføre den femte ferieuge, hvis blot det ikke er forbudt efter overenskomsten. Arbejdsgiveren har med andre ord fået en større ret til at flytte ferieugen til næste ferieår.

Hvor lønmodtagersiden således tidligere havde noget at handle med ved en overenskomstfornyelse og kunne forhandle sig til betingelser for overførsel, er man nu blevet stillet i en situation, hvor man skal betale for sådanne yderligere betingelser ved overenskomstforhandlingerne.

På de områder hvor lønmodtagersiden har været tilbageholdende med at tillade en overførsel (f.eks. fordi man frygtede et pres fra arbejdsgiver til at overføre ferien) bliver overenskomsten således nu forstået omvendt.

Reglerne om overførsel af ferie omfatter aftaler vedrørende optjeningsÃ¥ret 2010 og frem.

Bedre kontrol af feriefonde
Endelig giver ændringen af ferieloven bedre muligheder for at kontrollere de private feriefondes indbetaling af uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond og for at A-kasserne og kommunerne kan føre kontrol med, at der ikke oppebæres feriepenge og andre forsørgelsesydelser samtidigt.

 

 

 

 

Kontaktinformation

Per Frydenreim Møller

Per Frydenreim Møller

Advokat (L)

Telefon: 3336 8823

Mobil: 2764 8823

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...