Feriestriden står for døren

Ferieperioden er nær, og det kan give problemer på jobbet, når de uattraktive vagter og helligdage skal fordeles. Men der er gode råd at hente, for at undgå sure miner blandt kollegaerne.

Kristi Himmelfart, pinsen og sommerferien er nær. Det betyder også, at fordelingen af de upopulære vagter skal gå op på arbejdspladsen. Det kan give en række problemer, fortæller Einar Baldvin Baldursson, der er leder af Center for Arbejds- og Organisationspsykolog ved Aalborg Universitet.

”Der er typisk tre problemer, der skal overvejes, når ferien fordeles. a) Hensynet til forældre, b) Hensynet til de ældre og c) Hensynet til de, der har høj status. Den sidstnævnte opstår i en arbejdskultur, hvor det at kunne afslå "sure" vagter er udtryk for højere status, og derfor bliver det eftertragtelsesværdigt i sig selv at afslå at tage en vagt”, siger han.

Seneste om ferie

På nogle arbejdspladser kan planlægningen ende med et systematisk spil, der giver et råt arbejdsmiljø. De, der tør sige fra, slipper for at tage den sure tjans. Derfor skal ledelsen gribe ind og lave et fair system, som alle forstår, og hvor alle bliver nødt til at byde ind på de sure opgaver.

Det er svært at komme med et generelt sæt regler, fordi arbejdspladser er forskelligt indrettede. Men der findes forskellige systemer, der kan fungere godt som inspiration, siger Einar Baldvin Baldursson.

Gulerodsmetoden er bedre
For at undgå sure miner, kan en ledelse have gavn af at overveje, hvad medarbejderne ser som en gulerod. På en arbejdsplads, Einar Baldvin Baldursson har arbejdet med, gav ledelsen point til de ansatte, der tog de sure vagter. Når en medarbejder havde ti point, måtte vedkommende tage et betalt kursus. Dermed blev kampen vendt til noget positivt, hvor flertallet ville tage de sure vagter.

Det samme princip kan gøres billigere ved at belønne medarbejdere med eftertragtede arbejdsopgaver. Det eksempel fulgte en børnehave, hvor pædagogerne helst ville have lege-lær-opgaver med børnene, og samtidigt helst ville undgå visse eftermiddagsvagter. De blev belønnet for at tage de kedelige vagter ved at få tilsvarene lege-lær-opgaver. 

”Det har været en trend blandt nogle ledere at bruge løftede pegefingre og svirp med pisken, for at få afsat de sure arbejdsopgaver og vagter. Gulerodsmetoden er bedre, fordi det ikke har nogen negative efterfølger, og den er til at forstå”, siger Einar Baldvin Baldursson.

Pointsystemet
Et andet værktøj end gulerodsmetoden er pointsystemet. Det har flere arbejdspladser på hospitalerne erfaring med, erfarer Dansk Sygeplejeråd. Her optjener medarbejderne point for at tage en sur vagt, og dem med flest point får retten til at sige nej til en vagt, som så kan tages af en ansat med få point.

Der er noget rigtigt i pointsystemet, mener Einar Baldvin Baldursson.

”Hvis en ansat med børn har svært ved at tage en vagt, der ligger i skoleferien, kan den ansatte optjene point, ved at påtage sig opgaver af en anden slags. Man kunne påtage sig flere timer i løbet af en uge, som så også skal indgå i pointsystemet eksempelvis”, foreslår han.

Hvis pointsystemet skal virke, forudsætter det, at alle medlemmer skal og kan påtage sig en upopulær vagt. Det forudsætter derfor, at alle medarbejdere har de samme kompetencer til at tage en bestemt vagt, påpeger Einar Baldvin Baldursson.