Tjenestemandspensionssatser i kommunerne (KL) pr. 1. april 2009

[ Notat ]

FTF's lønsektion er opdateret med satserne for tjenestemandspensioner i kommunerne, såvel for tjenestemænd, der står lige overfor pensionering som for tjenestemænd pensioneret efter 1. april 2005 samt for tjenestemænd, der blev pensioneret før 1. april 2005.

Pr. 1. april 2009 reguleres sÃ¥vel lønninger som tjenestemandspensioner som følge af OK08 forliget. Tjenestemandspensionssatserne følger for alle kommunale tjenestemandspensionister  KTO-forligets generelle udmønter. Pr. 1. april 2009 hæves satserne med 0,20 procent, som kompensation for personalegoder. Herudover bliver de pensionsgivende lønninger forhøjet som følge af at omrÃ¥detillæggene gøres delvis pensionsgivende

For tjenestemænd pensioneret efter 1. april 2005 eller for tjenestemænd som står umiddelbart overfor pensionering betyder det at den særlige reguleringsprocent ved beregning af egenpensionen forhøjes fra fra 124,2467 til 124,4820.

For tjenestemandspensionister pensioneret før 1. april 2005 betyder det at reguleringsprocenten forhøjes fra 126,1075 til 126,3463. Denne reguleringsprocent anvendes i alle tilfælde ved beregning af børnepension og førtidspensionstillægget (U65-tillægget

På FTF’s hjemmeside bringes satserne for

- egenpension som 65 årig

- ægtefællepension beregnet som 71 procent af egenpensionen

Endvidere findes satserne for tjenestemandspensionister under 65 år for egenpension incl. førtidspensionstillægget.

Foruden ydelsen af førtidspensionstillægget modregnes førtidspensionsfradraget.
Fradraget beregnes særskilt og indgår ikke i disse tabeller.
Fradraget beregnes af:
- egenpensionen
- §6 stk. 2 tillæg (kronetillæg)
- Førtidspensionstillægget

Fradraget er livsvarigt og reguleres med samme reguleringsprocent som pensionen i øvrigt.
Fradraget fastsættes på tidspunktet for pensioneringen og fortsætter resten af livet. Der foretages dermed ingen genberegning af fradraget i forbindelse med ændringerne i pensionsvilkårene i øvrigt, f.eks. ved opnåelse af folkepension og dermed bortfald af førtidspensionstillægget.

Endvidere er angivet ægtefællepensionen for under 65 årige inklusive førtidspensionstillægget.

Ægtefællepension beregnes som 71 procent af egenpensionen. Er ægtefællen under 65 år, og der udbetales førtidspensionstillæg, ydes dette fuldt ud. Dette tillæg reduceres ikke til 71 procent.


Alle satstabellerne gælder for skalatrin 11 – 55 og med 3 – 37 pensionsår og satsen såvel årligt som månedligt fremgår.

Derudover vises optjeningen af pensionsret i procent af den pensionsgivende løn, den pensionsgivende løn, børnepensionen, førtidspensionstillægget, førtidspensionsfradraget, udviklingen i den særlige reguleringsprocent til beregning af tjenestemandspensionen samt paragraf 6 stk. 2 tillægget.

Næste regulering af tjenestemandspensionssatserne finder sted pr. 1. oktober 2009.

 

Du kan finde pensionssatserne på FTF's lønsektion

 

 

Kontaktinformation

Poul Pedersen

Poul Pedersen

Økonom, konsulent

Telefon: 3336 8848

Mobil: 4018 8848

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...