
Poul Pedersen
Økonom, konsulent
Telefon: 3336 8848
Mobil: 4018 8848
Lønudviklingen i den private sektor udviste 4,2 procent for 4 kvartal 2008. Det er 0,3 procentpoint mindre end for 3. kvartal, men kun 0,1 procentpoint lavere end for samme kvartal året før.
Lønudviklingen er for nedadgående i den private sektor. 4,2 procent nåede Danmarks Statistik frem til for 4. kvartal 2008. Det er den samme lønudvikling som Dansk Arbejdsgiverforening for sit område nåede frem til. 4,2 procent er 0,3 procentpoint lavere end for 3. kvartal 2008, der hos Danmarks Statistik blev opgjort til 4,5 procent for den private sektor.
I den offentlige sektor sker tilpasningen med op til 1½ års forsinkelse, hvorfor lønudviklingen p.t. her er højere end i den private sektor. Tilsvarende er tilpasningen tidsmæssig forsinket når lønudviklingen er for opadgående.
I den kommunale sektor svarer lønudviklingen nøje til hvad overenskomstparterne aftalte. I staten er lønudviklingen lidt højere end aftalt. Til gengæld har der været mange rettelser forårsaget af fejlindberetninger fra lønsystemerne for statens område.
Lønudviklingen opgjort på branche for den private sektor. Lønudviklingen er især faldet for ejendomshandel og udlejning, hvor lønudviklingen er mere end halveret. Der er mindre fald for industri og bygge og anlæg, mens finansiering og forsikring samt kultur, fritid og anden service stiger lidt.
Læs hele notatet inklusive tabeller og en graf.
Da prisudviklingen er for nedadgående lider reallønnen ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke under den svagt aftagende lønudvikling.
Sekretariatet har i et tidligere notat skønnet over udmøntningen fra reguleringsordningen for den kommunale sektor for oktober 2009 og her gættet på en positiv udmøntning i størrelsesordnen 0,37 procent. I dette skøn indgik et skøn for lønudviklingen i den private sektor på 4,2 procent for 4. kvartal 2008, hvilket Danmarks Statistik nu har bekræftet. Der er dermed ikke anledning til at justere det tidligere givne skøn for reguleringsordningens udmøntning til oktober 2009 for den kommunale sektor.
24.05.12 [FTF nyhed]
EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.
24.05.12 [FTF nyhed]
FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...
15.05.12 [Notat]
I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...