Lønsatser 1. oktober 2009

Lønsatserne for oktober 2009 for ansatte i kommunerne, i regionerne og i staten er optrykt på FTF's lønkort. Lønkortet er nu udsendt til abonnementerne lige som FTF sektion med lønsatser er opdateret på FTF's hjemmeside.

Pr. 1. oktober 2009 stiger satserne indenfor statens forhandlingsområde med 0,65 procent. Herved stiger den særlige reguleringsprocent fra 128,8628 til 129,6544 opgjort som indekstal. Ændringen har gennemslag på alle satser. På FTF’s lønkort gengives satstabellen for tjenestemandslønsystemet og på FTF’s hjemmeside suppleres med pensionsbidrag for overenskomstansatte samt timelønsatser, tillæg incl. pensionsbidrag af tillæg samt yderligere en række tabeller.

Satserne for kommuner og regioner er fra og med 1. oktober 2009 forskellige.

I kommunerne (KL) stiger satserne generelt med 0,68 procent. Hertil kommer udmøntningen fra reguleringsordningen, som denne gang udløste 0,48 procent i kommunerne. Herved stiger den særlige reguleringsprocent til beregning af lønsatserne fra 123,3114 til 124,6995 opgjort som indekstal.

I regionerne stiger satserne generelt med 0,86 procent. Hertil kommer udmøntningen fra reguleringsordningen, som denne gang udmønter 0,47 procent. Herved stiger den særlige reguleringsprocent til beregning af lønsatserne fra 123,3114 til 124,8979 opgjort som indekstal.

Indenfor Sundhedskartellets område stiger satserne i kommunerne generelt med 0,68 procent hvortil kommer udmøntningen fra reguleringsordningen på 0,48 procent, hvorved den særlige reguleringsprocent forhøjes fra 108,1548 til 109,3723 opgjort som indekstal.

Indenfor sundhedskartellets område stiger satserne i regionerne generelt med 0,86 procent. Hertil kommer udmøntningen fra reguleringsordningen, som denne gang udmønter 0,47 procent. Herved stiger den særlige reguleringsprocent indenfor regionerne til beregning af lønsatserne fra 108,1444 til 109,5358 opgjort som indekstal.

Reguleringsordningen er fælles for alle ansatte i kommuner og regioner. Når reguleringsordningen denne gang udmønter forskelligt i kommunerne og i regionerne skyldes det, at den generelle lønstigning pr. 1. oktober 2009 er forskellig og den indgår i justeringsfaktoren i reguleringsordningen.

Udmøntningen fra reguleringsordningen endte denne gang med at være positiv (0,47 henholdsvis 0,48 procent), hvilket er lidt af en overraskelse. Faktisk forventede overenskomstparterne en negativ udmøntning på 0,13 procent, da de indgik forligene ved OK08. Årsagen til forskellen er meget banalt, at de anvendte skøn over lønudviklingen ikke svarede til det, der blev realiseret. Parternes anvendte skøn ved OK08 stammer for så vidt angår lønudviklingen i den private sektor fra finansministeriet. Men hovedårsagen til at reguleringsordningens udmøntning afveg fra det skønnede skyldes primært konflikterne i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Herved nåede forhøjelserne pr. 1. april 2008 ikke at komme til udbetaling i maj måneds løn, som indgår i beregningen af reguleringsordningen. Herved blev lønudviklingen i den kommunale sektor opgjort til at være omkring 2,8 procent mindre end forventet, hvilket påvirker udmøntningen fra reguleringsordningen med 0,5 – 0,6 procent pr. 1. oktober 2009, hvilket sådan set næsten nøjagtigt svarer til den opståede forskel mellem det oprindelige skøn og det realiserede. Der er derved sådan set ikke noget hokuspokus ved det. Problemet ved det er, at reguleringsordningen til oktober 2010 vil udmønte tilsvarende mindre. Der er alene tale om en tidsforskydning, men det kan måske også blive til et problem.

Nogen havde forventet, at lønudviklingen for den private sektor i første kvartal af 2009 (som er sidste kvartal, der indgår data for i reguleringsordningen pr. 1. oktober 2009 i den kommunale sektor), ville falde lidt som følge af den megen snak om løntilbageholdenhed. Det skete som bekendt ikke. Lønudviklingen blev opgjort til 4,2 procent i den private sektor for 1. kvartal 2009. Samme procentvise udvikling som for 4. kvartal 2008. Nu er der et politisk motiv til den megen snak om løntilbageholdenhed, hvorfor man bør se på lidt flere faktorer for at vurdere, hvad der reelt er sket. I flg. Danmarks Statistik Arbejdskraftundersøgelse blev arbejdsstyrken reduceret med knap 60.000 personer i løbet af de tre måneder. I henhold til ATP-statistikken er faldet i beskæftigelsen i den private sektor større. I referenceperioden året før faldt beskæftigelsen også, men kun ca. med det halve. Spørgsmålet er så hvordan disse ændringer i beskæftigelsen påvirker gennemsnitslønnen. Det er således ”kun” halvdelen af faldet i beskæftigelsen, som ikke er en naturlig sæsonvariation og som dermed kan påvirke lønudviklingen.

Hertil kommer at i den årlige lønudvikling indgår det enkelte kvartal kun med en 1/4. En eventuel ændring i lønudviklingstakten i det enkelte kvartal skal dermed afvige betragteligt før det får en væsentlig indflydelse på lønudviklingen på årsbasis.

Påvirkningen fra kvartalsstatistikkerne på den årlige stigningstakt er dermed af begrænset omfang, hvilket den uændrede samlede stigningsprocent også angiver. Ses på lønudviklingen i den private sektor vil man finde at ca. 60 procent af den årlige lønudvikling udmøntes i 2. kvartal, som er lønnen for maj måned hvert år. Da de typiske lønreguleringstidspunkter er marts og april måned er disse reguleringer dermed indregnet i tallene for maj måned. Dette kan man ganske vist ikke læse direkte ud af Danmarks Statistiks udgivelser, men DA angiver de kvartalsvise stigningstakter. Og her er billedet helt klar. 2. kvartal er toneangivende for niveauet for lønudviklingen.

Der kunne dermed ikke forventes den helt store effekt på lønindeksene af eventuelle ændringer i lønudviklingen for 1. kvartal 2009. Og der kom heller ingen effekt. Lønudviklingen i 1. kvartal 2009 fortrængte lønudviklingen for 1. kvartal 2008 i opregningen af lønudviklingen på årsbasis. Og lønudviklingen i 1. kvartal 2009 svarede gennemsnitligt til lønudviklingen i 1. kvartal 2008. En eventuel opbremsning i udviklingstakten vil, som løndannelsen finder sted, primært indgå i tallene for 2. kvartal 2009. Og her udeblev effekten da heller ikke, da niveauet blev reduceret ret kraftigt. Den del af historien havde vi her i sekretariatet svært ved at genfinde i det skrevne i pressen dengang i forsommeren, da tallene blev offentliggjort, men vi fandt ikke behov for at korrigere det skrevne, da vi forudsætter læserne tager det skrevne om løndannelsen med et stort gran salt.

Reguleringsordningen udmøntede dermed ganske som den skulle og som forventet. Læser af FTF’s hjemmeside med lønsatser vil vide, at FTF allerede i februar 2009 angav et forsigtigt skøn over udmøntningen på reguleringsordningen, som ikke afveg væsentligt fra det senere realiserede. Samtidig kan vi allerede nu tilkendegive at skønnet over udmøntningen af reguleringsordningen i den kommunale sektor til oktober 2010, således som finansministeriet har indregnet det i aftalen med KL og Danske Regioner om næste års økonomi, er fejlbehæftet.

Der er her adgang til FTF’s lønsektion på hjemmesiden.