
Poul Pedersen
Økonom, konsulent
Telefon: 3336 8848
Mobil: 4018 8848
Sekretariatet har nu ajourført FTF's hjemmeside med lønsatserne for den kommunale sektor. Der mangler fortsat oplysninger om udmøntningen af reguleringsordningen i staten før satserne for staten kan beregnes. FTF’s Lønkort vil blive udsendt når satserne er klar. Satserne for tjenestemandspension følger denne gang udviklingen i lønsatserne.
FTF’s hjemmeside sektionen med lønsatser er nu ajourført med de nye satser for ansatte i regioner og kommuner pr. 1. april 2010.
Overenskomstparterne har ændret i de indgåede forlig fra 2008. Reguleringsordningen forventes at udmønte negativt i 2010 i et omfang, der ikke var taget højde for ved indgåelsen af overenskomsterne i 2008. For at undgå at sætte personalet ned i løn har arbejdsgiverne ønsket at ændre i de indgåede aftaler. Det er der nu indgået aftale om.
Link til parternes pressemeddelelse herom.
Regionerne
For så vidt angår regionernes område betyder dette, at alle generelle satsændringer er suspenderet for resten af indeværende overenskomstperiode. Til gengæld undgår ansatte at blive sat ned i løn til oktober.
Ovenstående gælder for alle ansatte uanset hvilket område, man er beskæftiget på.
Overenskomst og kontraktbestemte lønændringer samt lønjusteringer som følge af lokale aftaler berøres ikke heraf.
Er man således omfattet af en aftale om forhøjelse af et tillæg, om ændret indplacering fx i form af et ekstra løntrin eller lignende gennemføres dette uafhængigt af ovenstående. Aftaler om ændringer i pensionsprocenten for beregning af pensionsbidrag og lignende ændringer gennemføres således som aftalt. Det betyder fx at indførelsen af pensionsbidrag af ulempeydelser i Regionerne for sundhedskartellets forhandlingsområde gennemføres 1. april 2010 som aftalt. Det er således alene lønsatserne, der er uændret i hele 2010 og indtil ny aftale om fornyelse af overenskomsterne er indgået.
For så vidt angår lønsatserne på FTF's lønkort skal der derfor henvises til satserne for oktober 2009 for Regionerne, som kan hentes her:
og for
For Sundhedskartellets område er under Regionerne tilføjet ekstra tabeller med pensionsbidrag af ulempeydelserne gældende fra 1. april 2010.
Endvidere er for såvel KTO-området som Sundhedskartellets-område tilføjet enkelte ekstra tabeller gældende fra 1. april 2010. Men alle satser indtil 31. marts 2011 skal findes under oktober 2009. Der er særskilt markering for de få nye satser gældende fra 1. april 2010.
KL-området - kommunerne
I kommunerne er reguleringsordningens udmøntning 1.10.2009 suspenderet og aftalt indregnet med 0. Pr. 1.4.2010 er den generelle udmøntning nedsat med 0,32 procent, svarende til den ikke udløste generelle lønstigning pr. 1.4.2010 for ansatte i regionerne, hvorved reguleringsprocenten til beregning af lønnen for KTO-området sættes til 1,248812 pr. 1.4.2010, en samlet stigning på 0,146 procent i forhold til oktober 2009 1,246995.
Alle lønsatser, tillæg og pensionsbidrag mv skal derfor have en (kosmetisk) justering, hvorved samtlige satser er ændret. Der nye satser pr. 1. april 2010 for KTO området er indlagt på FTF’s hjemmeside.
Indenfor sundhedskartellets lønsystemer foretages tilsvarende ændringer, hvorved den særlige reguleringsprocent her ændres fra 1,093723 (oktober 2009) til 1,095317 pr. 1.4.2010. Samtidig er pensionsudbygningsprocenten fastsat til 71,4160, hvor den pr. 1. oktober 2009 udgjorde 70,2356.
De nye satser pr. 1. april 2010 for sundhedskartellets område er indlagt på FTF’s hjemmeside.
Næste generelle ændring i lønsatserne for alle ansatte i såvel regioner som kommuner vil afhænge af fornyelsen af overenskomsterne i 2011.
Der er ikke yderligere satsændringer for ansatte i regionerne eller i kommunerne i indeværende overenskomstperiode.
Staten
Der mangler fortsat oplysninger om udmøntningen fra reguleringsordningen indenfor statens forhandlingsområde til brug for beregningen af satserne 1. april for ansatte i staten. Når den oplysning fremkommer, vil sekretariatet ajourføre satstabellerne og indsætte dem på FTF’s hjemmeside.
FTF’s Lønkort
Når satserne for statens område kan beregnes vil FTF udsende det trykte lønkort til abonnementerne.
Tjenestemandspension
Udviklingen i satserne for tjenestemandspensionen følger udviklingen i lønsatserne. Det betyder at tjenestemandspensionssatserne for statsansatte ikke kan beregnes før lønsatserne er på plads.
For tjenestemandspensionister pensioneret fra en stilling i regionerne (tidligere amterne) betyder dette, at pensionssatserne er uændret resten af indeværende aftaleperiode ligesom lønsatserne er. Link til de gældende satser for regionerne for tjenestemandspension, hvis man er pensioneret 1. april 2005 eller senere.
Satserne for den kommunale sektor vil blive ajourført og vil snarest være tilgængelig på FTF’s hjemmeside.
06.02.12 [OK-nyt]
I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle et forlig om en ny overenskomst på finansområdet. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to procent de næste to år.
03.02.12 [FTF nyhed]
Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.
25.01.12 [FTF analyse]
Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det fra en topleder og en forsker. De er ikke i...