
Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Flemming Andersen
Kommunikationschef
Telefon: 3336 8804
Mobil: 4036 8804
FTF mener, at højere arbejdstid er vejen frem i stedet for store offentlige besparelser. På den måde skal den økonomiske krise bekæmpes, og der kan sikres arbejdskraft nok de kommende år. Det har FTF's forretningsudvalg netop besluttet.
(Pressemeddelelse 17.08.2010) FTF vil tage medansvar for genopretningen af dansk økonomi. Et enigt forretningsudvalg har derfor netop besluttet, at FTF foretrækker en højere gennemsnitlig arbejdstid frem for de store besparelser og fyringsrunder i den offentlige sektor, der er udsigt til nu.
FTF har besluttet, at:
Højere gennemsnitlig arbejdstid med løn er et godt reforminstrument, da højere arbejdstid medvirker både til at løse det økonomiske holdbarhedsproblem og arbejdskraftudfordringen.
Hovedansvaret for at øge arbejdstiden ligger hos overenskomstparterne frem for gennem lovgivning.
Alle muligheder for at øge arbejdstiden ved enten at forbedre arbejdsmiljøet, sænke sygefraværet, udskyde tilbagetrækning mv. skal udnyttes. En udnyttelse eller ændring af overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser vil ahænge heraf.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, siger:
”Vi siger klart, at vi foretrækker højere arbejdstid frem for forringet offentlig velfærd og store fyringsrunder, som regeringens plan indebærer. Vi lover ikke, at vi kan finde 15 mia. kr. i en trepartsforhandling. Men vi ønsker størst mulig indflydelse på reformerne – og har forståelse for, at en regering gør jobbet færdigt, hvis det ikke lykkes at blive enige om alle 15 mia. kr.”
Om måderne at øge arbejdstiden siger Bente Sorgenfrey:
”Vi ønsker, at en regering sammen med arbejdsmarkedets parter aftaler mål for, hvordan man gennem bedre arbejdsmiljø, mindre sygefravær, senere tilbagetrækning mv. kan øge den arbejdstid, danskerne lægger i gennemsnit. Giver det ikke nok, udelukker vi ikke at se på den aftalte arbejdstid i overenskomsterne”.
FTF er fælles talerør for 450.000 offentligt og privat ansatte – bl.a. sygeplejersker, skolelærere, bankansatte, kunstnere, pædagoger, politifolk m.fl. FTF er partipolitisk uafhængig og forhandler gerne med såvel regeringen som oppositionen.
Før sommer brugte FTF meget energi på at overtale regeringen til at indlede forhandlinger med arbejdsmarkedets parter om en fælles plan for dansk økonomi. Regeringen besluttede imidlertid tre års nulvækst i den offentlige sektor og en halvering af dagpengeperioden uden inddragelse af fagbevægelse.

Bente Sorgenfrey
Formand
Telefon: 3336 8801
Mobil: 4045 2645

Flemming Andersen
Kommunikationschef
Telefon: 3336 8804
Mobil: 4036 8804
06.02.12 [OK-nyt]
I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle et forlig om en ny overenskomst på finansområdet. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to procent de næste to år.
03.02.12 [FTF nyhed]
Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.
25.01.12 [FTF analyse]
Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det fra en topleder og en forsker. De er ikke i...