Deltagelse i demonstration kan koste dig jobbet

[ Pressemeddelelser ]

FTF frygter, at Lømmelpakken kan ramme demonstranter uventet hårdt, hvis den vedtages. Pakken tager udgangspunkt i et strafniveau på 40 dages fængsel, hvis man ikke følger politiets anvisninger ved demonstrationer. Det er en unødvendig lang straf, som kan resultere i bortvisning fra arbejdspladsen, mener FTF

| 10.11.09 09:57

Der er i dag tirsdag høring i Folketingets retsudvalg om den såkaldte ”lømmelpakke”, der blandt andet skærper straffen for ikke at følge politiets anvisninger i forbindelse med demonstrationer, lovlige strejker og fysiske blokader. Med lømmelpakken vil demonstranter, der forhindrer politiets arbejde idømmes 40 dages fængselsstraf som udgangspunkt – allerede i før-stegangstilfælde.
Som udgangspunkt er en varetægtsfængsling ifølge ansættelsesretten medarbejderens eget ansvar - og udeblivelse fra jobbet på grund af fængsling er lovlig bortvisningsgrund, hvis det påfører arbejdsgiveren unødig ulempe. Og det gælder uanset om fængslingen senere viser sig at være berettiget eller ej.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey siger:
”Selvfølgelig skal demonstranter efterleve politiets anvisninger. Men Lømmelpakken tager udgangspunkt i et strafniveau på 40 dages fængsel i førstegangstilfælde – og det er helt ude af proportioner og risikerer at føre til fyringer. Man har jo mødepligt på arbejdet, og det er fyringsgrund at blive væk - også selv om grunden er en varetægtsfængsling. Det lugter af en LEX klimatopmøde, men reglerne gælder jo stadig bagefter.
Jeg er sikker på, at man kan skræmme helt almindelige borgere, der vil bruge deres grundlovssikrede ret til at deltage i lovlige og fredelige demonstrationer, men jeg tror ikke en bønne på, at det stopper de professionelle uromagere. Man skulle meget hellere give politiet de nødvendige ressourcer”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

Overenskomst på finansområdet er på plads

06.02.12 [OK-nyt]

I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle et forlig om en ny overenskomst på finansområdet. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to procent de næste to år.

Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde

03.02.12 [FTF nyhed]

Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.

Forsker og topleder: Medbestemmelse betaler sig

25.01.12 [FTF analyse]

Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det fra en topleder og en forsker. De er ikke i...