Status på revision af arbejdstidsdirektivet

Det oprindelige direktiv 93/104/EC blev vedtaget i 1993 og blev revideret i 2000 ved direktiv 2000/34/EC. Disse to direktiver er nu blevet samlet i direktiv 2003/88/EC.

Arbejdstidsdirektivet fastsætter minimumsbetingelser for arbejdsmiljøet i forbindelse med arbejdstiden.

Direktivet dækker:

·       Den maksimale ugentlige arbejdstid pÃ¥ 48 timer i gennemsnit inklusiv overarbejde.

·       Et minimum af 4 ugers betalt ferie pr. Ã¥r.

·       En hvileperiode hvis arbejdsdagen er mere end pÃ¥ 6 timer

·       En minimumshviletidsperiode pÃ¥ 11 sammenhængende timer for hver 24 timers periode

·       Et minimum pÃ¥ 24 timers uafbrudt hvile og 11 timers daglig hvile

·       Et maksimum af 8 timers natarbejde i gennemsnit for hver 24 timers periode.

Minimumsbetingelserne i direktivet er bindende for alle EU-medlemsstater og betyder, at arbejdsgiveren forhindres i at få en konkurrencefordel ved at tvinge medarbejderen til at acceptere for lange arbejdsdage.

Direktivet indeholder en række muligheder for fleksibilitet bl.a. ved at fastsætte en maksimal 48 timers arbejdsuge, men i gennemsnit over en 4 måneders periode.

Hertil kommer to længere rækkende fravigelsesmuligheder:

Den 4 måneders referenceperiode kan blive udvidet til 12 måneder, men kun i særlige tilfælde og kun på grundlag af en kollektiv aftale.

Medlemsstater kan vælge at fravige reglen om en maksimal 48 timers arbejdsuge, såfremt der kan indgås individuel aftale mellem medarbejderen og ledelsen herom – den såkaldte opt out-mulighed.

Af direktivet fremgår, at disse to bestemmelser skulle revideres efter en periode på 7 år dvs. i 2003, hvilket som bekendt endnu ikke er sket.

I 2004 foreslog kommissionen at revidere direktivet med fastholdelse af opt out-muligheden og løse spørgsmålet om forståelsen af rådighedsvagtbestemmelsen, som følge af SIMAP- og Jaeger-afgørelserne.

Først i 2008 blev der opnået enighed mellem medlemsstaterne om et forslag til revision:

En fastholdelse af opt out-muligheden

RÃ¥dighedsvagt skulle defineres som inaktiv tid sÃ¥ledes, at den ikke talte med som fuld tid.

Referenceperioden for en gennemsnitlig 48 timers arbejdsuge skulle udvides fra 4 til 12 måneder.

EFS afviste markant forslagene til en revision. Da rådet ikke havde taget hensyn til forslag fra parlamentet vedrørende en revision og da der i parlamentet ikke var enighed om de foreslåede ændringer afviste parlamentet at godkende de foreslåede ændringer. Der blev således ikke opnået enighed om de foreslåede ændringer.

I 2009 forsøget man at løse sagen ved at bringe sagen for en mæglingskomite bestående af parlamentet og rådet uden at det lykkedes at nå til enighed.

EFS’ HOLDNING TIL ÆNDRINGSFORSLAGENE

Opt out
Opt out muligheden skal afvikles. Udfordringen er, at mange lande har bragt den i anvendelse.

I UK, Malta, Cypern, Estland og Bulgarien anvendes opt out-muligheden generelt.

I Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Spanien, Frankrig Ungarn, Holland, Polen, Slovenien, Slovakiet og Letland anvendes opt out i enkelte sektorer bl.a. sundhedssektoren.

I Østrig, Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Lithauen, Luxembourg, Portugal, Rumænien og Sverige anvendes opt out ikke.

RÃ¥dighedsvagt
Efter afgørelserne i SIMAP- og Jaeger-dommene må rådighedsvagt fra arbejdspladsen betragtes som fuld arbejdstid. Imidlertid har det ikke været muligt at få gennemført en ændring i direktivet, så afgørelserne afspejles.

Hertil kommer, at der i en række lande er indgået kollektive overenskomster, der fastsætter, at rådighedsvagt fra arbejdspladsen ikke tæller fuldt med i den ugentlige arbejdstid – f.eks. i de skandinaviske lande – og der er tilkendegivet en vis tilbageholdenhed med indirekte at gribe ind i de kollektive overenskomster.

Referenceperioden
Den gældende 4 måneders referenceperiode fastholdes og fravigelser kan alene ske på baggrund af kollektive aftaler mellem de forhandlings- og aftaleberettigede parter.

Balancen mellem arbejdsliv og familieliv
Der skal indføres mere præcise bestemmelser og betingelser for at kunne foretage ændringer i allerede fastsatte arbejdstidstilrettelæggelser, og der skal fastsættes klare bestemmelser, der sikrer en bedre ret for medarbejderen, hvis medarbejderen ønsker en ændring af arbejdstidens tilrettelæggelse.

Undtagelse fra direktivet
For nuværende er visse medarbejdere uden en højeste arbejdstid undtaget fra direktivet.

Fremover skal alle medarbejdere være omfattet af direktivet bortset fra stillinger i den egentlige ledelse.

Endelig mangler det at blive fastlagt, at definitionen af den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer inklusiv overarbejde gælder pr. medarbejder og ikke pr. ansættelsessted/kontrakt.