Revision af arbejdstidsdirektivet
På trods af flere forsøg, er det endnu ikke lykkedes ar få revideret EU-direktivet om visse aspekter i arbejdstidens tilrettelæggelse. Spørgsmålet om udfasning af opt out muligheden og værdien af rådighedsvagt fra vagtværelse er hindringerne. Europaparlamentet har afvist rådets forslag og parlamentsvalget står for døren.
Indledning
Den 23. 11. 1993 vedtog ministerrådet under dansk formandskab direktivet om visse aspekter i arbejdstidens tilrettelæggelse efter mere end 3 års forhandlinger.
Det helt overordnede formål er at sikre de arbejdsmiljømæssige forhold på arbejdspladserne. Et af de grundlæggende principper er derfor at sikre de ansatte forsvarlige hvileperioder og et maximum for den ugentlige arbejdstid.
Dengang måtte der gives en indrømmelse til Storbritannien, hvorved der åbnedes for, at der gennem individuelle aftaler kunne ske en fravigelse af reglerne om en maximal ugentlig arbejdstid på 48 timer – den såkaldte "opt out" klausul.
I direktivet fra 1993 er der en revisionsbestemmelse, hvorefter der kan skal ske en revision inden 2003, hvorefter der er mulighed for at ændre bestemmelsen om perioden for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, som blev fastsat til 3 måneder, men som under nærmere betingelser kunne udvides til 12 måneder, og at "opt out" bestemmelsen kunne udfases.
I takt med den stigende mangel på arbejdskraft som indtil nu har været tilfældet, har en række lande – nogle siger 14 – i bestemte sektorer benyttet sig af opt out muligheden, hvorfor også flere lande nu er tilhængere af bevarelsen af bestemmelsen.
Ud over bestemmelsen i direktivet om revision, er der efterfølgende afsagt to domme ved EF domstolen, som yderligere har givet grundlag for især de europæiske arbejdsgivere og visse medlemslandes regeringers ønske om en revision af direktivet.
SIMAP og Jaeger dommene har nemlig afgjort, at rådighedsvagt fra vagtværelse skal tælle som fuld arbejdstid, hvilket har medført at der er fremlagt materialer, der påviser at det for det første vil fordyre bl.a sundhedsvæsenet markant, og at det ikke vil være muligt at fremskaffe bl.a det nødvendige antal medarbejdere ikke mindst, når det drejer sig om sundhedspersonale.
Af dommene fremgår klart, at der kun kan opereres med to begreber nemlig arbejdstid og fritid. Endvidere at kompenserende hviletid skal afvikles fuldt ud i umiddelbar tilknytning til arbejdstids ophør.
Ændringsforslagene
Siden 2004 har kommissionen forsøgt sig med ændringsforslag til direktivet med den begrundelse, at der var behov for mere fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen, og siden 2005 har det østrigske, finske, portugisiske, slovenske og det franske formandskab forsøgt sig med konkrete forslag til en revision.
Revisionsforslagene har været vedr.:
Rådighedsvagt fra vagtværelse betragtes som inaktiv tid og indgår ikke fuldt ud i arbejdstidsberegningen.
Referenceperioden (hvor man beregner den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid) udvides til 12 måneder.
Kompenserende hviletid kan afvikles inden for en rimelig frist (det skal være op til det enkelte medlemsland)
Muligheden for anvendelsen af "opt out" forlænges/permanentgøres
På rådsmødet 9. juni 2008 lykkedes det det franske formandskab at skabe enighed i rådet om en revision af direktivet indeholdende de ovenfor foreslåede ændringer, som så blev vedtaget på rådsmødet 15. september.
Specielt skal nævnes :
En arbejdsuge på maximalt 48 timer med mindre, der indgås en individuel aftale om fravigelse (opt out). Medlemslandene eller arbejdsmarkedets parter kan dog fravige dette, hvis det sikres at det ikke forringer den ansattes sikkerhed og sundhed.
Ansatte kan indgå individuelle aftaler om arbejdstidens længde, dog maximalt 60 timer om ugen som en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid over en periode af 3 måneder.
En individuel aftale kan ikke indgås inden for den første ansættelsesmåned, og arbejdsgiver er forpligtet til at registrere de præsterede timer og en aftale skal tages op efter et år med henblik på evt. fornyelse.
En ansat kan ikke tvinges til at indgå aftale og en aftale kan fortrydes umiddelbart inden for 6 måneder og ellers opsiges med et varsel på 2 måneder.
Inaktiv regnes ikke fuldt ud som arbejdstid. I forbindelse med inaktiv rådighedstid kan der indgås individuel aftale om at arbejde op til 65 timer om ugen gennemsnitligt over 3 måneder
Kompenserende hviletid gives inden for en rimelig periode efter arbejdstidens ophør efter national aftale – altså ikke nødvendigvis i umiddelbar forlængelse af en rådighedsvagt.
Opt out muligheden tages op til revision efter 4 år.
Organisations initiativer
FTF, LO og AC har hhv. 24. maj 2005 og 3. juni 2008 rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren med anmodning om bl.a.:
At udgangspunktet for en evt. revision helt overordnet tager udgangspunkt i direktivets tekst om, at der er tale om et beskyttelsesdirektiv, der skal sikre arbejdsmiljøet for medarbejdere på arbejdspladserne.
At opt out klausulen udfases
At rådighedsvagt fra vagtværelse er arbejdstid
At evt. udvidelse af referenceperioden alene kan fraviges efter aftale mellem parterne
At ansatte med delt tjeneste omfattes af beskyttelsesbestemmelserne
At der sikres balance mellem arbejdsliv og familieliv
At ledere og selvstændige bliver omfattet af beskyttelsesreglerne.
I perioden har der fra hovedorganisationerne været løbende kontakt til europaparlamentsmedlemmer, og EFS har været særdeles aktive i forhold til at påvirke EU-systemet med henblik på at overbevise om det uantagelige i de foreslåede forringelser.
Rådsforslaget blev afsendt til Europaparlamentet den 25. september. Parlamentet drøftede forslaget den 4.-5. november 2008 og den 17. december stemte parlamentet rådsforslaget ned.
I den forbindelse havde EFS arrangeret en demonstration i Strassbourg den 16. december 2008, til støtte for en afvisning af ministerrådets forslag.
Det videre forløb
PÅ baggrund af resultat, har bl.a den danske beskæftigelsesminister været i pressen med udtalelser om muligt behov for at gribe ind i overenskomsterne og dermed i den danske model.
Derfor agter FTF, LO og AC igen at rette henvendelse til beskæftigelsesministeren i den anledning, ligesom de danske hovedorganisationer fortsat vil opfordre EFS til at følge processen og så vidt muligt sikre, at der ikke sker forringelse af arbejdsmiljøet som følge af en evt. revision af arbejdstidsdirektivet.
Efter at Tjekkiet har overtaget formandsposten har den tjekkiske vicepremierminister udtalt, at der skal ske meget store bevægelser i holdninger til en ændring af arbejdstidsdirektivet, hvis det tjekkiske formandskab skal tage sagen op. Hertil kommer, at europaparlamentarikerne nu forbereder sig til det kommende EU valg, hvorfor det vurderes, at der ikke på denne side af parlamentsvalget bliver taget initiativer på området.
