Møde i EFS' arbejdsgruppen vedr. revision af arbejdstidsdirektivet

På mødet i EFS-arbejdstidsgruppen den 8.-9. februar 2011 var der overvejende enighed om, at kommissionens oplæg til revision af arbejdstidsdirektivet ikke umiddelbart var acceptabelt, bl.a. fordi de konklusioner der kunne udledes af de to undersøgelser om arbejdstidens indvirkning på merarbejde udført af hhv. Deloitte og Eurofoundation på foranledning af EU-kommissionen.

Kommissionens forslag til ændringer af arbejdstidsdirektivet blev gennemgået og arbejds-gruppens foreløbige konklusioner blev:

Overordnet er det afgørende at fastholde, at arbejdstidsdirektivet er et arbejdsmiljøbeskyttel-sesdirektiv som hviler på en række internationale standarder og fundamentale rettigheder, som f.eks. ILO konventioner, Det europæiske sociale charter og charteret om fundamentale rettigheder.

Charteret om de fundamentale rettigheder er med Lissabon-traktaten blevet juridisk bindende, og her er bl.a. anført, at en ansat har retten til arbejdsbetingelser som respekterer et sundt arbejdsmiljø, den enkeltes sundhed og værdighed. Endvidere fremgår det, at en medarbejder har en ret til begrænset arbejdstid, der sikrer mulighed for daglige og ugentlige hvileperioder.

Hertil kommer, at det i arbejdsdirektivets indledning er anført, at forbedring af medarbejder-nes arbejdsmiljø er et formål, som ikke må være underlagt rene økonomiske betragtninger.

REFERENCEPERIODEN
Alle undersøgelser viser, at en udskydelse af en hvileperiode efter endt arbejdstid medfører træthed og udbrændthed og påvirker helbredet og balancen mellem arbejdstid og familieliv.
Derfor er det uacceptabelt at foreslå en udvidelse af referenceperioden fra de nuværende 4 måneder til enten 12 måneder, hvor opt out-bestemmelsen samtidig anvendes eller mere end 12 måneder forudsat, at det kan aftales mellem de sociale parter.

En fravigelse fra de 4 måneder skal kun kunne finde sted, såfremt en sådan fravigelse er nedfældet i en juridisk bindende aftale indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

OPT OUT
Den individuelle mulighed for en opt out af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ikke forenelig med de basale principper for godt arbejdsmiljø.

Alle undersøgelser viser, at en udvidelse af arbejdstiden udover det nuværende fastlagte gennemsnit på 48 timer vil betyde en øget risiko for helbredet. Studier viser, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid faktisk burde nedsættes til 40 timer fra de nuværende 48 timer.

Derfor må kravet være, at opt out-muligheden udfases/fjernes fra det gældende regelsæt.

RÅDIGHEDSVAGT FRA ARJDSPLADSEN
I Kommissionens oplæg fraviger man den oprindelige holdning om, at der bør skelnes mellem aktiv tjeneste og passiv tjeneste under en rådighedstjeneste. Man forholder sig til afgørelserne i SIMAP- og Jaeger-sagerne og lægger i stedet op til en forskellig behandling af rådighedsvagt afhængig af indførelse af ugentlige maksiimale arbejdstidsbegrænsninger og forudsat, at der er skabt tilfredsstillende beskyttelsesregler for medarbejderne.

En af udfordringerne er, at der i en række lande, f.eks. de skandinaviske, er indgået kollektive overenskomster om beregningen af rådighedsvagt fra arbejdspladsen, hvor rådighedsvagt ikke tæller fuldt med i opgørelsen af den fulde arbejdstid.

Derfor kan der være en mulighed for her at finde en løsning, men forudsat, at der kan opnås enighed om alle vilkår og at opt out-bestemmelsen fjernes.

ERSTATNINGSFRIHED
Kommissionen taler for, at erstatningsfrihed skal gives direkte efter en vagt, men giver ikke konkrete forslag på en løsning de forskellige interesser, der er mellem lønmodtagere og ar-bejdsgivere.

EFS fastholder, at der skal gives en tilsvarende hviletid i forhold til det udførte arbejde og at erstatningsfrihed fortsat skal gives i umiddelbar forlængelse af det udførte arbejde og at be-tingelserne herfor skal præciseres.

ARBEJDSTID - FAMILIELIV
Undersøgelser viser, at det har en negativ indflydelse på balancen mellem arbejde og familie-liv, hvis der sker uforudseelige ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdstiden
Kommissionen foreslår, at der fortsat skal være den nødvendige balance mellem arbejdstid og familieliv, men er fortsat for vag i formuleringerne, der skal regulere dette.

I arbejdsgruppen var der enighed om, at der forbindelse med ændringer i arbejdstidens tilrettelæggelse skal indføres fastere definitioner. Derfor er formuleringer som ”i god tid” og ”væ-sentlige ændringer” ikke tilstrækkelige til at sikre et tilfredsstillende kendskab til arbejdstidens tilrettelæggelse.

Hertil kommer, at der må indføres bestemmelser, der sikrer en medarbejder et bedre ud-gangspunkt for at få gennemført ændringer i arbejdstidens placering på foranledning af medarbejderen selv.

På mødet blev der ikke stillet konkrete forslag til formuleringer på dette felt.

AUTONOME ANSATTE
Der er tale om ansatte uden højeste arbejdstid og chefniveauet, som i dag kan være undtaget fra direktivets bestemmelser. I arbejdsgruppen var der enighed om, at den gruppe der evt. skal undtages fra direktivet alene skal være egentlige chefer.

FLERE ANSÆTTELSESSTEDER
Kommissionen understreger, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal gælde pr. ansat.

I EFS er den generelle holdning, at dette skal understøttes og sikres, fordi det vil være med til at sikre de grundlæggende principper om, at direktivet skal være et beskyttelsesdirektiv til gavn for de ansatte, men også for at sikre kvaliteten i de ydelser der skal leveres f.eks. i sundhedssektoren.

Der vil på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen blive udarbejdet et forslag til EFS-svar på Kommissionens henvendelse til behandling på EFS eksekutivmøde den 9.-10. marts 2011, hvor der også vil blive taget stilling til om EFS skal acceptere Kommissionens forslag om at indlede forhandlinger med arbejdsgiverne om en revision af arbejdstidsdirektivet.