Plustids-ordningen er en kæmpe fiasko

[ Info ]

Ansatte i landets kommuner og regioner har ikke lyst til at arbejde ekstra. Det viser en opgørelse to år efter, at 300.000 socialrådgivere, akademikere og kontorfolk fik muligheden for at tage ekstra arbejde med plustids-ordningen.

| 28.05.10 10:46

Selv om 300.000 ansatte i kommuner og regioner i to år har haft mulighed for at arbejde 42 timer om ugen i travle perioder, har lysten til at blive nogle ekstra timer været forsvindende lille. Det viser tal fra Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, skriver Politiken.

Den såkaldte pludtids-ordning er således kun blevet benyttet af 75 ud af 300.000 medarbejdere.

Forhandlingsdirektør for Danske Regioner, Signe Friberg, havde forventet en større interesse for at arbejde ekstra.

"Jeg ville have gættet på, at flere unge uden børn og ældre, hvor børnene er flyttet hjemmefra, ville benytte sig af muligheden for at udvide den normale arbejdstid," siger Signe Friberg.

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, er ikke i tvivl om, hvad han skal kalde plustids-ordningen: En fiasko.

”Alt tyder på, at den nuværende arbejdstid passer ansatte i den offentlige sektor godt. Der er ikke efterspørgsel efter plustid eller noget stort ønske om at gå fra deltid til fuldtid,” siger professor Flemming Ibsen.

Trods den lille interesse for pludtids-ordningen har Kommunernes Landsforening ikke tænkt sig at opgive den, siger løndirektør Sine Sunesen.

 

Kilder: Politiken, Newspak.

 

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

Overenskomst på finansområdet er på plads

06.02.12 [OK-nyt]

I weekenden lykkedes det parterne på finansområdet at forhandle et forlig om en ny overenskomst på finansområdet. Overenskomsten giver en generel lønstigning på to procent de næste to år.

Nordisk fagbevægelse får vigtig indrømmelse inden topmøde

03.02.12 [FTF nyhed]

Den nordiske fagbevægelse har afværget et forsøg på at gøre en lovfastsat EU-mindsteløn til politik for den fælles europæiske fagbevægelse ETUC.

Forsker og topleder: Medbestemmelse betaler sig

25.01.12 [FTF analyse]

Medbestemmelse for de ansatte giver mere rationelle beslutninger på arbejdspladserne. Idéer og nytænkning trives bedre blandt medarbejdere med indflydelse. Sådan lyder det fra en topleder og en forsker. De er ikke i...