Kontrol koster 60 mio. arbejdstimer i det offentlige

[ Pressemeddelelser ]

Offentligt ansatte FTF’ere som fx socialrådgivere, sygeplejersker, og lærere bruger bunker af arbejdstimer på at dokumentere deres arbejdsopgaver. Hvis blot en fjerdedel kunne fjernes, ville det frigøre ca. 9.000 stillinger på områder, hvor der mangler arbejdskraft. Det viser nye beregninger fra FTF.

| 18.05.09 11:27

Kommunerne og regeringen har i dag indledt forhandlingerne om næste års økonomi. Det handler om kroner og ører – men det handler også at blive enige om at finde nye arbejdsgange, så ressourcerne bruges bedre, pointerer FTF’s formand Bente Sorgenfrey. Men baggrund i helt nye tal fra FTF peger hun på, at parterne bør se nærmere på den omfattende dokumentation, som de offentligt ansatte i dag bruger tid på.

Offentligt ansatte på FTF-området bruger tilsammen ikke mindre end 60 millioner timer om året på dokumentation, viser nye beregninger fra FTF. Omregnet til fuldtidsstillinger giver det i omegnen af 36.000 stillinger. Beregningerne er foretaget på baggrund af en ny undersøgelse blandt ca. 1.600 offentligt ansatte FTF’ere.

Bente Sorgenfrey opfordrer parterne til at se nærmere på, hvilke dele af den omfattende dokumentation, der med fordel kunne veksles til arbejdstimer brugt på at betjene borgerne.

”Ved at skære ned på dokumentationen kan vi få mere kvalitet indenfor de økonomiske rammer. Men vi skal holde fast i, at en del af dokumentationen stadig giver mening. FTF er ikke modstander af al form dokumentation; tværtimod er dokumentation helt nødvendig for at udvikle kvaliteten. Men den skal være meningsfuld og fokusere på kvaliteten og kerneydelsen. Og her viser de nye tal fx, at jo mere medarbejderne inddrages, jo mere oplever de, at dokumentationen bidrager til både bedre service for borgerne og til faglig udvikling”, siger hun.

I FTF’s undersøgelse har de ansatte svaret på, hvor meget tid de bruger på dokumentation i løbet af en gennemsnitlig arbejdsdag. De fleste bruger mellem nul og to timer hver dag. Nogle bruger mere end to timer om dagen, mens andre bruger under en halv time dagligt på at dokumentere deres arbejdsopgaver. I gennemsnit bruger de ansatte i undersøgelsen ca. én time på dokumentation på en almindelig arbejdsdag.

Omregnet til fuldtidsstillinger svarer det til et tidsforbrug på ca. 60 millioner timer om året. Det samlede tidsforbrug blandt ansatte i den offentlige sektor er imidlertid højere, da FTF ikke dækker alle ansatte i det offentlige. 

 

 

 

Kontaktinformation

Bente Sorgenfrey

Bente Sorgenfrey

Formand

Telefon: 3336 8801

Mobil: 4045 2645

Jens Krogstrup

Jens Krogstrup

Konsulent

Telefon: 3336 8820

Mobil: 2892 3497

Få nyhedsbrev om løn og ansættelse !



> Aktuelt

EU-forslag om strejkeretten skudt ned

24.05.12 [FTF nyhed]

EU-Kommissionen har for første gang fået et forslag til nye EU-regler tilbage i hovedet. Det vil være klogt helt at droppe forslaget, lyder det fra formanden for Europaudvalget i Folketinget.

FTF bakker op om kommissorium, men lover ikke resultat

24.05.12 [FTF nyhed]

FTF’s centrale krav om bedre arbejdsmiljø og en tillidsreform i den offentlige sektor indgår i de kommende trepartsforhandlinger. FTF er klar til at arbejde for vækst og sikring af velfærden, men arbejdstiden skal ikke...

Ingen lønforhøjelse på grund af barsels- og forældreorlov

15.05.12 [Notat]

I en netop afsagt dom af 14. maj 2012 har Højesteret givet en kvindelig medarbejder medhold i et krav på efterregulering af sin løn, fordi kvinden ikke blev indkaldt til MUS- og lønsamtale under sin barsels- og...